Jobannonce - ZiboCare

Opslået 10. november 2022:

Koordinator til vores vaskeri med sans for planlægning og overblik

Vi søger lige nu en koordinator til vores vaskeri. Kan du have mange bolde i luften, holde overblikket og koordinere dine opgaver?

 

Om jobbet

Til vores interne vaskeri, hvor vi vasker og servicerer produkter for mange af landets sygehuse og kommuner, søger vi en engageret og struktureret koordinator.

Du kommer til at få en hverdag med flere varierende og praktiske opgaver, der bl.a. indbefatter:

  • Ansvaret for koordinering af arbejdsopgaver for teamet
  • Ansvaret for planlægning af vagter og ferier
  • Udpakning og pakning af madrasser
  • Håndtering og rengøring af madrasser
  • Varekørsel til/fra sygehuse
  • Ad hoc opgaver

Din profil

Som person er du positiv og omgængelig. Du er god til at planlægge og holde humøret højt i teamet – også selvom det ikke altid går efter planen.

Du får en koordinerende rolle i teamet, hvor du tager ansvar for at arbejdsopgaverne bliver løst og vagtplanen hænger sammen. Du er ikke alene om opgaverne, men du koordinerer dem og påtager dig ansvaret for at teamet får dem løst.

Dine opgaver er meget hans-on og foregår på ”gulvet” blandt dine kolleger. Du deltager også selv som en del af vagtplanen.

Du har en god ordenssans, er hurtig til at skabe dig et overblik over opgaverne, som du løser hurtigt og tilfredsstillende.

Du er mødestabil og fleksibel i forhold
til din arbejdstid. Af hensyn til jobbet, hvor du vil skulle hjælpe med varekørsel, er det nødvendigt, at du har et kørekort.

Øvrige kompetencer

Du har godt kendskab til IT, og kan betjene en PC.

Vi tilbyder

En innovativ arbejdsplads i rivende udvikling. Du bliver
en del af et dedikeret og passioneret team af kolleger, hvor teamwork og samarbejde er i højsædet. Vi er ikke bange for at forandre os og finde nye veje. Vi er stærkt dedikeret til at nå vores mål og vores mission om at gøre en forskel for vores kunder og brugerne af vores produkter.

Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden ligger mellem kl. 7.00-15.00, men der kan forekomme arbejdstid på andre tidspunkter.
Stillingen er en fuldtidsstilling, og du tilbydes en fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer. Derudover har vi pensionsordning og sundhedsforsikring samt en god personaleforening.

Vil du være med til at gøre en forskel?

Kan du se dig selv i ovenstående? Send os straks en ansøgning på job@zibocare.dk. – skriv “‘Koordinator” i emnefeltet.

Stillingen ønskes besat 1. januar 2023. Vi vurderer løbende de ansøgninger, vi modtager.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Administration & Service Manager, Louise Laursen på tlf. +45 76 900 407.

Om ZiboCare:
ZiboCare er en virksomhed med fart på, hvor samarbejdet med vores kunder er i højsædet. Vi har én mission: At levere mere sundhed for pengene og give alle mulighed for adgang til hjælpemidler.