ZiboCare i tungt samarbejde med JYSK

Vi har glædet os til at lancere den professionelle tyngdedyne Wellbee Weight Duvet i JYSK. Den sansestimulerende tyngdedyne er udviklet af sundhedsprofessionelle fra ZiboCare med mange års erfaring i tyngdedyner og sansestimulering til børneområdet, sundhedssektoren og psykiatrien og tager afsæt i den nyeste forskning, tests og medicinske godkendelser. Nu kan den købes i JYSK, så endnu flere kan få glæde af den.

Ikke bare en tyngdedyne

Wellbee er ikke bare en almindelig sansestimulerende tyngdedyne, men er udviklet med særlige og unikke egenskaber. Udover at være sansestimulerende er den også ventilerende igennem to indbyggede ventilationskanaler samt temperaturregulerende ved hjælp af den særlige Outlast®-teknologi, der gør, at den hjælper dig til at sove med en behagelig og jævn temperatur hele natten.

Det unikke Outlast®-materiale har små mikrokapsler, der optager og afgiver varme alt efter behov. Er kroppen varm, absorberer de varmen, og er kroppen kølig, vil de frigive varme. Det bidrager til en optimal kropstemperatur og en bedre søvn.

En dyne der passer til de fleste

Wellbee tyngdedynen vejer 7 kg. Det gør den, fordi det er den vægt, flest mennesker vil profitere af. Både børn og voksne kan bruge dynen og få gavn af alle dynens fordele, når den tæt omslutter kroppen og skaber en følelse af ro, tryghed og velvære.

Den gode kvalitet kan mærkes

Wellbee er et miljøvenligt premium tyngdedyne-brand, udviklet med de bedste materialer. Fyldet i dynen er lavet af giftfri mikro-glasperler, og våret består af 100% bomuld. Dynen er vaskbar for optimal hygiejne og et sundt søvnklima, og så kommer den i en praktisk solid taske så man kan have den med sig.

Fald til ro med tyngdedynen

Wellbee tyngdedynen kan bruges af dig, der lider af søvnproblemer eller har vanskeligheder med at finde ro og slappe af. De indsyede glasperler stimulerer sanserne og vægten sikrer, at dynen ligger tæt om kroppen. Dermed frigives ”krammehormonet” oxytocin, der skaber en følelse af ro, tryghed og velvære og giver dig en bedre søvn.

Sov godt med Wellbee.