BASIS – Skummadras

Skummadras med stor trykaflastning

Basis er en trykreducerende skummadras til den forebyggende pleje. Basismadrassen dækker op til høj risiko eller sårgrad 3. Anbefalet brugervægt er 30-150 kg.

Denne vare er på lager, men kan desværre ikke bestilles via webshoppen. Bestil via tlf: 76 900 407 eller post@zibocare.dk.

Materiale og opbygning

Madrassen har en skumbase i højelastisk skum, som sikrer den nødvendige stabilitet ved mobilisering af patienterne. Basismadrassen er til forebyggelse af tryksår og forsynet med et toplag af trykaflastende viscoelastisk specialskum. Madrassen kombinerer dermed to gode egenskaber – høj kvalitet og komfort i den forebyggende pleje.

Drejbar for længere levetid

Basismadrassen er lavet som en drejbar skummadras, så levetiden af skummet kan forlænges yderligere ved brug af et drejeregime.

Kvalitetsbetræk

Madrassen leveres med et vandtæt, men åndbart, inkontinensbetræk. Betrækket er forsynet med lynlås på 3 sider, så det er nemt at tage af og vaske. Lynlåsen er dækket med et stort overlap, der forhindrer væske i at trænge ind igennem lynlåsen til skumkernen. Madraskernen er monteret med et stofovertræk(trico), som gør det nemt at tage madrassen ind og ud af betrækket i forbindelse med vask. Trico’en sikrer samtidig, at skumkerne og betræk glider let mod hinanden uden modstand, så der ikke overføres friktion og shear til brugeren.

Nem håndtering

Basismadrassen er nem at håndtere, da den er forsynet med 4 håndtag – 2 i hver side, så man altid kan løfte madrassen ud af sengen, uanset hvad side man står. Håndtagene er tilmed forstærket på indersiden af betrækket, så betrækket får en ekstra lang levetid.

Rengøring

Betrækket kan overfladedesinficeres og er derudover vaskbart ved max. 95 grader.

Relaterede produkter

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få sundhedsfaglig information og sparring omkring vores produkter og hjælpemidler – ca. 1-2 gange i kvartalet.