Hurtig levering

Man-tors: 8-15.30, Fre: 8-15

(+45) 76 90 04 07

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Et tryksår er en lokaliseret skade af hud og underliggende væv. Risikoen for at udvikle tryksår stiger når en person ligger eller sidder i samme stilling i længere tid (fx hospitals- og plejehjemssenge) uden af rokere deres kropsvægt. Huden og underliggende væv misformes, særligt i områderne som primært støtter kroppens vægt (hofter, hæle, og albuer). Tryksårsmadrassers specielle design reducerer trykket på de vægtbærende områder og minimerer dermed risikoen for at udvikle tryksår.
Et tryksår er en lokaliseret skade af hud og underliggende væv. Risikoen for at udvikle tryksår stiger når en person ligger eller sidder i samme stilling i længere tid (fx hospitals- og plejehjemssenge) uden af rokere deres kropsvægt. Huden og underliggende væv misformes, særligt i områderne som primært støtter kroppens vægt (hofter, hæle, og albuer). Tryksårsmadrassers specielle design reducerer trykket på de vægtbærende områder og minimerer dermed risikoen for at udvikle tryksår.
Et tryksår er en lokaliseret skade af hud og underliggende væv. Risikoen for at udvikle tryksår stiger når en person ligger eller sidder i samme stilling i længere tid (fx hospitals- og plejehjemssenge) uden af rokere deres kropsvægt. Huden og underliggende væv misformes, særligt i områderne som primært støtter kroppens vægt (hofter, hæle, og albuer). Tryksårsmadrassers specielle design reducerer trykket på de vægtbærende områder og minimerer dermed risikoen for at udvikle tryksår.
Et tryksår er en lokaliseret skade af hud og underliggende væv. Risikoen for at udvikle tryksår stiger når en person ligger eller sidder i samme stilling i længere tid (fx hospitals- og plejehjemssenge) uden af rokere deres kropsvægt. Huden og underliggende væv misformes, særligt i områderne som primært støtter kroppens vægt (hofter, hæle, og albuer). Tryksårsmadrassers specielle design reducerer trykket på de vægtbærende områder og minimerer dermed risikoen for at udvikle tryksår.
Et tryksår er en lokaliseret skade af hud og underliggende væv. Risikoen for at udvikle tryksår stiger når en person ligger eller sidder i samme stilling i længere tid (fx hospitals- og plejehjemssenge) uden af rokere deres kropsvægt. Huden og underliggende væv misformes, særligt i områderne som primært støtter kroppens vægt (hofter, hæle, og albuer). Tryksårsmadrassers specielle design reducerer trykket på de vægtbærende områder og minimerer dermed risikoen for at udvikle tryksår.
Et tryksår er en lokaliseret skade af hud og underliggende væv. Risikoen for at udvikle tryksår stiger når en person ligger eller sidder i samme stilling i længere tid (fx hospitals- og plejehjemssenge) uden af rokere deres kropsvægt. Huden og underliggende væv misformes, særligt i områderne som primært støtter kroppens vægt (hofter, hæle, og albuer). Tryksårsmadrassers specielle design reducerer trykket på de vægtbærende områder og minimerer dermed risikoen for at udvikle tryksår.
Et tryksår er en lokaliseret skade af hud og underliggende væv. Risikoen for at udvikle tryksår stiger når en person ligger eller sidder i samme stilling i længere tid (fx hospitals- og plejehjemssenge) uden af rokere deres kropsvægt. Huden og underliggende væv misformes, særligt i områderne som primært støtter kroppens vægt (hofter, hæle, og albuer). Tryksårsmadrassers specielle design reducerer trykket på de vægtbærende områder og minimerer dermed risikoen for at udvikle tryksår.
Et tryksår er en lokaliseret skade af hud og underliggende væv. Risikoen for at udvikle tryksår stiger når en person ligger eller sidder i samme stilling i længere tid (fx hospitals- og plejehjemssenge) uden af rokere deres kropsvægt. Huden og underliggende væv misformes, særligt i områderne som primært støtter kroppens vægt (hofter, hæle, og albuer). Tryksårsmadrassers specielle design reducerer trykket på de vægtbærende områder og minimerer dermed risikoen for at udvikle tryksår.
  1. McInnes E, Jammali‐Blasi A, Bell‐Syer SEM, Dumville JC, Middleton V, Cullum N. Support surfaces for pressure ulcer prevention. Cochrane Database of Systematic Reviews 2015, Issue 9. Art. No.: CD001735. DOI: 10.1002/14651858.CD001735.pub5. Accessed 10 February 2024.
  2. European Pressure Ulcer Advisory Panel (2019). Prevention and Treatment of Pressure Ulcers/Injuries: Clinical Practice Guideline, The International Guideline. https://internationalguideline.com/
  3. Coleman, S., Gorecki, C., Nelson, E. A., Closs, S. J., Defloor, T., Halfens, R., Farrin, A., Brown, J., Schoonhoven, L., & Nixon, J. (2013). Patient risk factors for pressure ulcer development: Systematic review. International Journal of Nursing Studies, 50(7), 974-1003. https://doi.org/10.1016/j.ijnurstu.2012.11.019
  4. Edsberg, L. E., Black, J. M., Goldberg, M., McNichol, L., Moore, L., & Sieggreen, M. (2016). Revised national pressure ulcer advisory panel pressure injury staging system: revised pressure injury staging system. Journal of Wound, Ostomy, and Continence Nursing, 43(6), 585. https://doi.org/10.1097/WON.0000000000000281
  5. Borojeny, L. A., Albatineh, A. N., Dehkordi, A. H., & Gheshlagh, R. G. (2020). The incidence of pressure ulcers and its associations in different wards of the hospital: a systematic review and meta-analysis. International Journal of Preventive Medicine, 11. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33312480/

Tyngdeprodukter beroliger kroppens sanser. Man kan lidt sammenligne det med et kram fra en ven, eller med massageterapi som begge har en afslappende effekt på muskelspændinger. Rent professionelt kaldes teknikken DPS (“deep pressure stimulation”) (1, 2). På dansk kan vi sige trykbehandling. Sundhedsvæsenet, fysioterapeuter, og andre sundhedsprofessionelle kan med fordel bruge tyngdeprodukter som led i trykbehandling, da vægten fra produkterne modulerer kroppens sanseindtryk.

Når en nerve i huden påføres et kraftigt og vedvarende tryk udefra, udskilles oxytocin. Oxytocin er et hormon som minimerer kroppens stress symptomer og styrker immunsystemet. Hormonet regulerer også det serotonerge system, som blandet andet kontrollerer blodtryk, motorik, og affektiv adfærd med udskillelsen af serotonin (3).

Tommelfingerreglen er ~10% af en persons kropsvægt.

Forskere har primært studeret tyngdeprodukter med henblik på sikkerhedshensyn og komfort. Der er på nuværende tidspunkt ingen studier, som har fundet direkte sikkerhedsrisici i forbindelse med tommelfingerreglen. Derimod understreger flere studier, at der er betydelige fordele ved reglen. Fx har et velkendt forskningsstudie fra 2008 dokumenteret at tyngdedyner på 13 kg havde en beroligende og angstnedsættende effekt, når vægten var ligeligt fordelt på kroppen. Deltagerne var sunde og raske voksne med en median vægt på 74 kg (1).

Hvad end et tyngdeprodukt vejer, så skal en person være i stand til at bevæge sig på komfortabel vis, når produktet bruges.

Zibocare’s udvalg af tyngdedyner spænder over 4-12 kg, så man kan finde en passende dyne uden for meget besvær. Se udvalget her.

Tyngdedyner kan forbedre ens søvnkvalitet, hvilket kan forbedre ens livskvalitet (QoL, quality of life). QoL er et typisk indeksmål i lægeverdenen.

Man mener, at omtrent 30% af befolkningen har søvnbesvær (4). Dertil er dårlig søvnkvalitet associeret med depression, stress, psykosomatiske lidelser, kardiovaskulære og metaboliske problemer, og meget mere (4). Forskningen viser, at tyngdedyner er sundhedsfremmende på disse punkter. For eksempel:

  1. Tyngdedyner kan reducere angst med 63%, samt blodtryk og pulsfrekvens med 33% (1).
  2. Kædedyner er specielt effektive imod søvnløshed i tilfælde af depression, bipolar lidelse, ADHD, og generelle angstlidelser (5, 6).
  3. Unge mennesker med ADHD foretrækker lavteknologiske produkter som kognitiv assistance, hvoraf tyngdedyner er et klogt valg (7).
  4. Tyngdedyner har en ~60% forbedrings “rate” hvad angår søvn og hverdagsaktiviteter hos både børn og voksne med ADHD og/eller ASD (8, 9)

 

Tyngdedyner kan altså være med til at behandle søvnbesvær og andre relaterede sundhedsproblemer, uden at det bliver dyrere for sundhedsvæsenet – tværtimod. 

  1. Mullen, Brian, et al. “Exploring the Safety and Therapeutic Effects of Deep Pressure Stimulation Using a Weighted Blanket.” Occupational Therapy in Mental Health, vol. 24, no. 1, 2008, pp. 65–89, https://doi.org/10.1300/J004v24n01_05.
  2. Becklund, A. L., Rapp-McCall, L., & Nudo, J. (2021). Using weighted blankets in an inpatient mental health hospital to decrease anxiety. Journal of Integrative Medicine, 19(2), 129-134. https://doi.org/10.1016/j.joim.2020.11.004
  3. Uvnäs-Moberg, K., Handlin, L., & Petersson, M. (2015). Self-soothing behaviors with particular reference to oxytocin release induced by non-noxious sensory stimulation. Frontiers in psychology, 5, 1529. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2014.01529
  4. Odéus, E., Pauli, E., Steingrímsson, S., Cederlund, M., Franzén, S., Helgesson, C., … & Opheim, A. (2023). Weighted blankets for sleep problems–prescription, use and cost analysis. Scandinavian Journal of Occupational Therapy, 30(2), 211-221. https://doi.org/10.1080/11038128.2022.2066017
  5. Ekholm, B., Spulber, S., & Adler, M. (2020). A randomized controlled study of weighted chain blankets for insomnia in psychiatric disorders. Journal of clinical sleep medicine, 16(9), 1567-1577. https://doi.org/10.5664/jcsm.8636
  6. Lindstedt, H., & Umb-Carlsson, Õ. (2013). Cognitive assistive technology and professional support in everyday life for adults with ADHD. Disability and Rehabilitation: Assistive Technology, 8(5), 402-408. https://doi.org/10.3109/17483107.2013.769120
  7. Green, L., Willis, E., Ziev, N., Oliveira, D., Kornblau, B., & Robertson, S. (2020). The Impact of Weighted Blankets on the Sleep and Sensory Experiences of Autistic Adults. AJOT: American Journal of Occupational Therapy, 74(S1), NA-NA. https://doi.org/10.5014/ajot.2020.74S1-PO6802
  8. Bolic Baric, V., Skuthälla, S., Pettersson, M., Gustafsson, P. A., & Kjellberg, A. (2023). The effectiveness of weighted blankets on sleep and everyday activities–A retrospective follow-up study of children and adults with attention deficit hyperactivity disorder and/or autism spectrum disorder. Scandinavian Journal of Occupational Therapy, 30(8), 1357-1367.https://doi.org/10.1080/11038128.2021.1939414

Har du stadig spørgsmål?

Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål i vores FAQ, kan du altid kontakte os

Kontakt os her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få sundhedsfaglig information og sparring omkring vores produkter og hjælpemidler – ca. 1-2 gange i kvartalet.

Tilmeld dig her