Disse salgs- og leveringsbetingelser (“Betingelserne”) finder anvendelse på alle tilbud, ordrer, salg og leverancer fra ZiboCare A/S, medmindre andet er skriftligt aftalt mellem parterne.
Følgende definitioner anvendes i Betingelserne:
“ZiboCare A/S” / “Sælger”: Den juridiske enhed ZiboCare A/S, CVR-nr. 29610274, som leverer varer og ydelser.
“Køber”: Den fysiske eller juridiske person, der køber varer eller ydelser fra ZiboCare A/S, uanset om dette sker via webshop eller ved direkte handel.
“Forbruger”: En køber, der handler uden for sit erhverv, jf. købelovens regler.
“B2B-kunde” / “Erhvervskunde”: En køber, der handler som led i sit erhverv eller på vegne af en virksomhed, offentlig institution eller organisation.
“Varer”: Alle produkter, udstyr og andre leverancer, som sælges af ZiboCare A/S.
“Ydelser”: Konsulentbistand, service, teknikeropgaver eller andre ikke-fysiske præstationer leveret af ZiboCare A/S.
“Ordrebekræftelse”: Skriftlig bekræftelse fra ZiboCare A/S, der gør en ordre bindende.
Eventuelle særaftaler eller kontrakter mellem parterne går forud for nærværende Betingelser, i det omfang de fraviger disse.
Købers egne indkøbs- eller standardbetingelser finder kun anvendelse, hvis dette udtrykkeligt og skriftligt er accepteret af ZiboCare A/S.
2 – Anvendelse
Nærværende salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra ZiboCare A/S, medmindre andet er aftalt skriftligt.
Betingelserne gælder både for B2B-kunder og køb via webshop, dog med de særlige regler, der følger af købeloven for private forbrugere.
3 – Tilbud og ordrebekræftelse
Tilbud fra ZiboCare A/S er gældende i 14 dage, medmindre andet fremgår.
En ordre er først bindende, når den er bekræftet af ZiboCare A/S via en ordrebekræftelse.
Oplysninger på hjemmeside, i kataloger og andet markedsføringsmateriale er vejledende og udgør ikke bindende tilbud.
ZiboCare A/S tager forbehold for trykfejl, systemfejl og åbenlyse fejl i prisangivelser og kan i sådanne tilfælde annullere ordren.
Bekræftelser, fakturaer og andre former for meddelelser sendes digitalt, og dette anses som gyldig kommunikation.
4 – Priser
Alle priser er angivet i danske kroner ekskl. moms og afgifter, medmindre andet er angivet. På webshoppen vises priser både med og uden moms.
ZiboCare A/S forbeholder sig ret til prisændringer som følge af ændrede råvarepriser, valutakurser, transport eller andre eksterne forhold. Prisændringer kan varsles med 30 dage medmindre andet er aftalt.
Konsulentbistand samt ydelser udført af servicetekniker faktureres efter gældende timepris. Hertil kan komme omkostninger til kørsel, materialer og eventuelle gebyrer, som aftales i forbindelse med opgaven.
Alle gebyrer, fx miljøafgifter eller særskilte håndteringsgebyrer, opkræves særskilt, hvor dette er relevant.
Hvis der er indgået rammeaftaler eller kontrakter med særlige priser, gælder disse forud for de generelle priser i nærværende betingelser.
5 – Betaling
Betaling kan ske med de mest almindelige betalingskort, hvor dette tilbydes. Beløbet trækkes først ved afsendelse af varen. Der kan desuden betales via faktura og EAN.
Ved faktura- og EAN betaling er betalingsfristen som udgangspunkt netto 14 dage, medmindre andet er aftalt.
Ved forsinket betaling beregnes renter i henhold til renteloven samt eventuelle rykkergebyrer.
Ejendomsretten til varer forbliver hos ZiboCare A/S, indtil fuld betaling er modtaget.
Ved manglende betaling kan ZiboCare A/S suspendere yderligere leverancer, indtil betaling er modtaget.
Alle omkostninger ved inkasso påhviler køber.
Kreditkortbetaling og gebyrer
Betaling via kredit- og debetkort håndteres gennem ZiboCare A/S’ betalingsgateway, NETS Easy.
Alle kortoplysninger behandles krypteret og i overensstemmelse med gældende sikkerhedsstandarder (PCI DSS). ZiboCare A/S har på intet tidspunkt adgang til købers fulde kortoplysninger.
Eventuelle gebyrer, som NETS Easy eller kortudsteder pålægger ved brug af betalingskort, påhviler køber, medmindre andet er angivet i forbindelse med købet.
Beløbet reserveres på købers konto ved ordreafgivelse og trækkes først, når varen er afsendt eller ydelsen leveret, medmindre andet fremgår af ordrebekræftelsen.
6 – Fortrydelsesret og returnering
B2B-kunder har ikke fortrydelsesret, medmindre dette er skriftligt aftalt.
Fortrydelsesretten gælder ikke specialfremstillede eller specialtilpassede varer.
Ved køb via webshop har forbrugere 14 dages fortrydelsesret fra den dag, varen modtages.
Varen må prøves på samme måde, som i en fysisk butik. Hvis varen er brugt ud over dette, kan der ske værdiforringelse (så som slitage, skader på produktet, lugtgener og lignende), som fratrækkes ved tilbagebetaling. Varen skal være salgsbar ved returnering.
Returnering kan kun ske efter aftale. Varer skal returneres ubeskadigede, ubrugte og i original stand og i original emballage.
Returnering sker for købers regning, medmindre andet er aftalt. Tilbagebetaling sker senest 14 dage efter modtagelse af returvaren.
7 – Levering og risikoovergang
Levering sker som udgangspunkt fra ZiboCare A/S’ lageradresse (EXW, Søften – Incoterms 2020), medmindre andet er aftalt. Risikoen for varen overgår til køber ved levering.
Leveringstider er vejledende. ZiboCare A/S kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelser, men orienterer køber hurtigst muligt om ændringer.
Del-leverancer kan finde sted og faktureres særskilt, medmindre andet er aftalt.
Såfremt køber ikke afhenter eller modtager varen til aftalt tid, er ZiboCare A/S berettiget til at opkræve lagerleje og eventuelle ekstraomkostninger.
8 – Reklamation og garanti
Køber skal straks undersøge varen ved modtagelsen og reklamere skriftligt senest 8 dage efter, at en mangel er eller burde være konstateret.
Forbrugere har 24 måneders reklamationsret i henhold til købeloven.
B2B-kunder har 12 måneders reklamationsret, medmindre andet er aftalt.
Garantien dækker ikke sliddele, forkert brug, mangelfuld vedligeholdelse eller ændringer foretaget uden skriftligt samtykke.
ZiboCare A/S kan efter eget valg afhjælpe manglen, sende et erstatningsprodukt eller give forholdsmæssigt afslag.
Reklamation fritager ikke køber fra betaling af forfaldne beløb.
Eventuelle omkostninger til fejlfinding, demontering og montering af defekte dele dækkes ikke af garantien, medmindre andet er aftalt.
9 – Ansvarsbegrænsning
ZiboCare A/S’ ansvar er begrænset til fakturaværdien af den leverede vare.
Indirekte tab såsom driftstab, avancetab eller andre følgeskader erstattes ikke.
ZiboCare A/S’ samlede erstatningsansvar kan aldrig overstige det beløb, køber har betalt for den pågældende levering.
10 – Produktansvar
ZiboCare A/S er ansvarlig efter dansk rets ufravigelige regler om produktansvar.
For skader ud over dette påtager ZiboCare A/S sig ikke ansvar, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Køber er forpligtet til straks at give ZiboCare A/S skriftlig meddelelse, hvis der opstår skader, der kan give anledning til produktansvar.
Køber er ansvarlig for, at produkterne anvendes i overensstemmelse med gældende lovgivning, myndighedskrav og brugsanvisninger udarbejdet af ZiboCare A/S eller dennes leverandører.
11 – Løbende aftaler (Leje / Abonnement)
Med “Løbende aftaler” menes aftaler, hvor køber løbende betaler for brug eller adgang til produkter eller ydelser, fx leje af produkter, abonnement på service eller udstyr, eller lignende tilbagevendende betalingsaftaler.
En løbende aftale træder i kraft ved underskrift eller accept via webshop/skriftlig ordrebekræftelse, jf. ordrebekræftelsesbestemmelserne.
Aftalen fortsætter indtil den opsiges i henhold til de heri fastsatte betingelser.
Der betales som udgangspunkt forud for den enkelte periode, med mindre andet er skriftligt aftalt.
Løbende aftaler kan opsiges af køber eller ZiboCare A/S med 30 dages skriftligt varsel.
Opsigelsen skal ske skriftligt (e-mail eller anden dokumenteret kommunikation).
Ved opsigelse skal lejede produkter returneres i den stand, de var ved modtagelsen (bortset fra almindelig slitage), med mindre andet er aftalt.
Hvis der betales depositum, returneres dette ved aftalens ophør, forudsat at produktet returneres i aftalt stand uden ødelæggelser ud over normal slitage.
Leje og andre løbende betalinger forfalder månedligt forud.
Hvis køber undlader at betale leje til tiden, er ZiboCare A/S berettiget til at ophæve aftalen og kræve produktet returneret straks.
Køber er ansvarlig for almindelig vedligeholdelse og forsvarlig brug af det lejede produkt.
Skader, bortset fra normal slitage, samt manglende rengøring eller vedligehold, kan medføre krav om erstatning eller afslag i depositum.
Ved ophør af lejeaftale skal produkt returneres til ZiboCare A/S inden for 5 dage medmindre andet er aftalt.
Returneringsomkostninger bæres af køber, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Det kan være muligt at købe det lejede produkt. Vilkår for køb, herunder prissætning, tilbagebetaling af depositum og eventuel del af allerede betalte lejeperioder, fastsættes særskilt og vil gælde ifht. den enkelte aftale.
12 – Force majeure
ZiboCare A/S er ikke ansvarlig for forsinkelser eller manglende opfyldelse som følge af forhold uden for virksomhedens kontrol, herunder strejke, brand, epidemi, krig, importrestriktioner eller leverandørsvigt.
I sådanne tilfælde kan leveringstiden forlænges, eller aftalen hæves uden erstatningspligt.
Leverancer kan være underlagt eksportkontrol- og sanktionsregler. ZiboCare A/S er ikke ansvarlig for forsinkelser eller manglende levering, hvis dette skyldes sådanne forhold.
13 – Lovvalg og værneting
Alle aftaler er underlagt dansk ret.
Tvister afgøres ved byretten i den retskreds, hvor ZiboCare A/S har sit hovedsæde.
Hvis en bestemmelse i disse Betingelser måtte være ugyldig eller uden retskraft, påvirker dette ikke gyldigheden af de øvrige bestemmelser.
Alle tekniske oplysninger, tegninger, beskrivelser eller andre oplysninger, der udleveres til køber, forbliver ZiboCare A/S’ ejendom og må ikke kopieres eller videregives til tredjemand uden skriftligt samtykke.
15 – Ændringer af vilkår
ZiboCare A/S forbeholder sig ret til at ændre disse salgs- og leveringsbetingelser. De til enhver tid gældende vilkår fremgår af virksomhedens hjemmeside og gælder for fremtidige ordrer.