Nyx Dry er fremstillet af elastisk og formstabilt polyuretanskum, som sikrer høj komfort og en jævn fordeling af trykket over hele kroppen.
Skumkernens liggeflade har profilerede udskæringer, der bidrager til trykaflastning ved at øge kontaktfladen mellem krop og madras.
Udskæringerne varierer i dybde og størrelse og inddeler madrassen i fem ergonomiske zoner, som giver målrettet støtte til kroppens naturlige tyngdepunkter.
Mod kanten er profileringen mindre dyb og felterne bredere, hvilket giver ekstra stabilitet ved forflytning og ved ind- og udstigning af sengen. Den profilerede overflade øger desuden luftcirkulationen, reducerer forskydningsbelastning (shear) og forbedrer tilpasningen til kroppens konturer.
Madrassen er udstyret med udskæringer på bagsiden, der gør det muligt for madrassen at tilpasse sig sengens konturer ved hovedgærde og knæledselevation, hvilket sikrer en stabil og komfortabel position under ændringer i sengens stilling.
Skumkernen er beklædt med trikotstof, hvilket gør betrækket let at af- og påmontere i forbindelse med vask, samtidig med at det forhindrer folder.
Trikotstoffet sikrer, at skumkernen og betræk glider jævnt mod hinanden, hvilket minimerer friktion og forskydningsoverførsel til brugeren.
Betrækket er semipermeabelt, hvilket gør det både åndbart og væsketæt. Det tillader fugt at passere, hvilket sikrer en tør overflade og hjælper med at forhindre hudmaceration.
Betrækket er udstyret med en dry lynlås som forhindrer, at væsker trænger ind til skumkernen, mens den stadig tillader luftcirkulation.
Det strækbare materiale i alle retninger reducerer risikoen for forskydning og beskytter huden mod trykskader.
For nem håndtering er betrækket udstyret med lynlås på tre sider og fire håndtag (to på hver langside).
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få sundhedsfaglig information og sparring omkring vores produkter og hjælpemidler – ca. 1-2 gange i kvartalet.