Træning af sanser kan give angsten modspil

Den mentale og fysiske træner Sigurd Hartvig ser en tydelig sammenhæng mellem mellem vores kropskontakt, brug af sanser og udviklingen af stress og frygt. Bliv klogere på sansernes funktion – og om vedligeholdelsen af dem.

Når børns og voksnes primære sanser vedvarende er understimulerede, kan det gå ud over helbred og livskvalitet. Heldigvis kan vi gøre meget selv. Har vi problemer med følesansen, er det ofte muligt at træne dem væk.

– I mit arbejde med mennesker med for eksempel stress-relateret lidelse, angst eller depression hører jeg ofte, at de har svært ved at mærke sig selv, deres partner og deres egen tilstedeværelse. De beskriver en oplevelse af at have mistet balancen og grebet – ja, hele livsenergien,  siger motorikvejleder og træner Sigurd Hartvig, der har en baggrund som lærer.

– Alle sanseindtryk er nødvendige for vores overlevelse. Via stimulering, leg og bevægelse udvikles vores sanser. Der opstår en sanseintegration, når de forskellige indtryk samles i hjernen. Sanserne har enorm betydning både for udvikling og vedligeholdelse af evnen til at udtrykke sig.

– Når vi træner sanserne, motionerer vi samtidig vores følelser og tanker.

Mange års erfaring med genoptræning har lært ham, at mange mennesker med psykiske eller fysiske sygdomme – alle, som har ligget længe på sofaen eller i sengen og været inaktive – har fået sanserne stillet i bero.

De har brug for at få dem vækket igen, og naturen er fuld af muligheder, der kan tilpasses det behov. Derfor bruger han i sit arbejde som mental og fysisk træner naturen som træningsfacilitet.

Vores primære sanser er: Taktil-, muskel-led- og labyrintsansen.

– Følesansen, som også hedder taktilsansen, er enorm vigtig. Den har afgørende betydning for, om vi kan mærke os selv taktilt – altså føle os selv kropsligt og følelsesmæssigt. Den registrerer kulde og varme gennem små modtagere overalt på huden samt psykisk og social kontakt med andre. Det er vores største sans, og den sidder i hud og slimhinder. Den har bl.a. stor betydning for reflekser, bevægelser, balance og følelsesliv, forklarer han.

Følesansen kan inddeles i to:

• Den beskyttende følesans, som informerer os om, hvordan kroppen føles. Sansen sætter os i stand til at mærke bl.a. temperatur, fare, smerte, suttetrang og om ting er hårde eller bløde. Den er passiv, men aktiveres ved berøring.
• Den undersøgende følesans er til gengæld aktiv, og vi bringer den i spil, når vi føler på ting. Vores fodsåler, hænder og mund er de mest sensitive områder.

– Muskel-ledsansens formål er bl.a. at sørge for, at kroppen hele tiden ved, hvordan bevægelserne foregår rundt i kroppen. Det sker via små følere i muskler, led og sener. Sansen har indvirkning på bevægelse, kropsbevidsthed, rum, retningsfornemmelse samt tonus, som spændingen i muskulatur og væv kaldes.

– Muskel-ledsansen kommunikerer med hjernen om, hvor musklerne befinder sig, så hjernen kan rette ind og regulere bevægelsen i overensstemmelse hermed. Sansen giver feedback på bevægelser. Og bevægelser sætter fornemmelse af legemsdelenes stilling og bevægelse i gang – også kaldet kinæstesi-fornemmelsen, forklarer træneren.

Sigurd Hartvig har tidligere arbejdet med omsorgssvigtede børn.

– Børn, som er understimulerede, fordi forældrene ikke har kunnet tage sig af dem – og ikke har fået bryst, kærlig berøring og naturlig stimulation som at blive vugget frem og tilbage, har ofte problemer med labyrintsansen. Fordi de ikke er blevet stimuleret tilstrækkeligt, er nogle af dem for eksempel nærmest ved at falde i søvn, når de skal ud at gå. Andre er hyperaktive og svimle, fortæller Sigurd Hartvig.

Labyrintsansen kaldes også vestibulærsansen. Den kontrollerer bl.a. vores øjenbevægelser, så vi ser stabilt.

– Labyrintsansen er et sanseapparat, som sidder inde i øret, og sørger for, at vi kan holde balancen. Den registrerer hovedets bevægelse – der går herfra besked til hjernen om roterende bevægelser af hovedet, bevægelsens retning og hastighed.

– Psyken påvirkes meget af labyrintsansen. Det at kunne holde sin balance har indflydelse på den. Man føler sig sikker, når ligevægten er i orden – og man har en sikker fornemmelse af, hvor man er. Omvendt vil man blive usikker og nervøs, hvis man ikke har styr på ligevægten. En usikker krop giver en usikker fornemmelse over for kropslige, men især over for psykiske udfordringer. Med dårlig koordination og balance vil man altid føle sig usikker, siger Sigurd Hartvig.

Sigurd Hartvig anbefaler, at vi er mere opmærksomme på vores egen sanselighed. Alle kan trænge til en saltvandsindsprøjtning på det område engang i mellem.

– Nogle er bedre til at lade sig kramme end andre. Dem, der nærmest ikke magter bare at give hånd, er ofte understimulerede følesansemæssigt.

– Er man ikke vant til at modtage berøring og kærlighed som barn, er man ofte ikke særlig kropslig.

– I dag er vi ikke så kropslige sammen længere – heller ikke med vores børn, som jævnligt sidder foran computere, tv og med mobiler, der ikke stimulerer følesanserne gennem berøring og nær kropskontakt. Mange børn bruger hoved, tanker og fantasi mere end kroppen og får mindre berøring og fri bevægelse gennem leg end tidligere generationer, siger Sigurd Hartvig.

En skole på Ærø har lavet forsøg med at have en gynge i klassen. Her kunne de overaktive tage et par minutter på gyngen – så deres labyrintsans blev stimuleret – for at komme ned i gear. Tidligere ville mange flere børn gynge og bevæge sig helt naturligt i frikvarteret.

– På grund af tendensen til at sidde stille foran skærme er det oplagt, at vi træner sanserne og sørger for modvægt. For eksempel ved at danse frit og ved fri leg. Eller ved – når vi går tur i skov eller park – at gå uden for stien, op på nogle små grene eller kogler, hen over en træstamme … Derved stimulerer vi også den væske i ørerne, som bue-gangen er fyldt med, forklarer han.

Stranden med sand eller sten er også en fremragende sanse-legeplads. Bare tæer i sand, i vandkanten …

– Man siger, at hovedet helst skal ud i hvert hjørne af stuen hver dag. De fleste børn gør det helt naturligt, når de drejer rundt, leger og danser. Det er så sundt, at voksne aldrig bør holde op med at gøre det samme. Men desværre ofte glemmer det. Det er naturlige bevægelser, som vi ikke må glemme, anbefaler Sigurd Hartvig.

Når sanserne påvirkes og trænes til at fungere godt, kan signalstofferne i kroppen bedre transporteres gennem nervesystemet.

– Jo mere vi kan mærke os selv og bevæger kroppen på en god måde, jo bedre bliver vores output med hensyn til bevægemønstre. Er vi ikke vant til at bruge kroppen, er vores led påvirket af det. De vil opføre sig anderledes, men blive stærkere, når vi træner dem.

– Især udvikling af teknologien har været med til at fjerne os fra den naturlige måde at bevæge sig på. Mange sidder ned en stor del af dagen – på en stol, let foroverbøjet ved et tastatur og med hovedet rettet mod skærmen. Det er vi slet ikke designet til!

– Fra naturens side er vi kodet til at sidde på hug eller på jorden. Måske er det en af de helt store syndere i forhold til mange af de livsstils-problematikker, vi ser i dag, siger han.

– Vi tænkte og talte også lidt langsommere førhen. Man havde mere tid til at trække vejret roligt og dybt undervejs.

Vi får livsstilssygdomme uden stimulation

En del af os vil således have godt af at genoptræne evnen til bare at mærke, være til stede og sanse uden at have spor travlt.

– Kroppen er på mange måder påvirket af den aktuelle livsstil. Ser vi udelukkende på den fysiske del, er det klart, at med den mindre stimulation af kroppen og sanserne følger også problematikker som overvægt, forringet kredsløb og andre livsstilssygdomme.

– Vi bruger ikke længere kroppen på den måde, som den har brug for. Bevægelser involveret i at spise, toiletbesøg osv. er i dag blevet så lidt belastende for muskler og led som muligt. Men kroppen skal holdes i gang og bruges hver dag!

– Gevinsten ved at bruge kroppen til dagens grundlæggende bevægelser er, at sanser, muskler og led dagligt modtager et serviceeftersyn, hvor alle dele bliver smurt. Sker det ikke, vil man med tiden opleve, at det hele bliver understimuleret og ruster, tilføjer Sigurd Hartvig.

Motorikvejleder og fysisk træner Sigurd Hartvig opfordrer os til at gøre noget godt for vores sanser. Træning af sanserne har stor betydning for vores helbred – både psykisk og fysisk, mener han.

Kilde:  Magasinet Naturli af Tina Varde