Hvad kan jeg gøre ved en strømafbrydelse?​

Hvad sker der med min madras?​

Hvad sker der med min madras med pumpe, hvis der kommer strømafbrydelse? Vi har samlet information her, hvad du skal være opmærksom på, når du har en madras med pumpe og der kommer strømafbrydelse eller strømsvigt.

Der er tre produktgrupper, der vil blive påvirket af at strømmen bliver slukket.

Vekseltryksmadras / helmadras

Denne produktgruppe er klart den mest udsatte, da borgeren ender på sengens lameller, hvis strømsvigtet varer for længe. En ny madras fra os, vil med en borger med 100 kg i fladt leje holde på luften i mindst 12 timer. Der er dog faktorer, der spiller ind, som kan nedsætte denne tidsfaktor. Dette kan være:
  • madrassens alder
  • borgerens vægt
  • rygning i eller omkring madrassen
Derfor vil det være en rigtig god idé at udelukke så mange af disse faktorer som muligt, inden man planlægger at slukke for strømmen. Kontakt gerne din lokale konsulent for nærmere vejledning omkring dette – det er måske tid til at skifte madrassen. Husk at madrassen i denne produktgruppe vil miste luft over tid, og borgeren vil dermed ende på senges lameller, hvis man ikke i tide, får flyttet borgeren over på f.eks. en tryksårsforebyggende skummadras, som Zibo Mono Plus.
Strømafbrydelse
Strømafbrydelse

Topmadrasser

Denne produktgruppe er knap så udsat som helmadrasser. De holder dog ikke luft så lang tid, men ved længerevarende strømafbrydelse, vil borgeren ikke ende på sengelamellerne, men på den obligatoriske sikkerhedsmadras. Tjek dog altid at sikkerhedsmadrassen er i god stand.

En ny topmadras fra os, vil med en borger med 100 kg i fladt leje holde på luften i mindst 8 timer. Ovenstående faktorer gælder også på denne produktgruppe ved evnen til at holde luft over tid.

Kombinations- / hybridmadrasser

Denne produktgruppe udgør ikke nogen risiko, da den både kan fungere med og uden pumpe. Hvis pumpen er sat til og der kommer strømafbrydelse, vil madrassen fungere som en trykaflastende madras uden risiko for at borgeren lægger den igennem.

Pumpens alarm ved strømsvigt

Det er vigtigt at sige, at alle pumper er udstyret med en alarm, der vil udløses ved strømsvigt. Denne stopper ikke før den bliver deaktiveret af brugeren eller plejepersonalet. Der skal også gøres opmærksom på, at madrasserne ikke udfører velskeltryk ved strømsvigt, så kravet om vendinger og repositionerne vil være endnu mere aktuelt i perioden uden strøm.

Mere information omkring strømsvigt

Du kan få mere genere information omkring strømafbrydelse hos dit lokale el-selskab eller du kan læse mere i Beredskabsstyrelsens pjece “Forberedt på kriser“.
Strømafbrydelse

Opdag flere artikler, cases og viden

Hjælpemidler og løsninger til bosteder, skoler og institutioner- ZiboCare
Kædeprodukter giver ro i klassen og øger koncentrationsevnen hos studerende
Et støjende miljø med mange eksterne stimuli kan påvirke elevernes energi niveau negativt samt forstyrre deres udholdenhed og ydeevne.
Produkter og løsninger til psykiatrien - ZiboCare
Træning af sanser kan give angsten modspil
Den mentale og fysiske træner Sigurd Hartvig ser en tydelig sammenhæng mellem mellem vores kropskontakt, brug af sanser og udviklingen af stress og frygt.
Produkter og løsninger til hospitaler - ZiboCare
Bag om tryksår
Tryksår har flere navne, fx liggesår, tryksår og decubitus, men uanset hvad vi kalder fænomenet, så er problemet det samme.