case

Kædedynen får mig
til at slappe af …

Tidligere udsendt soldat m PTSD

Kædedyne skaber tryghed og bedre søvn til PTSD-ramt

Udfordring: 
Tidligere udsendt soldat med PTSD fortæller om sine oplevelser. Inden jeg fik kædedynen, vidste jeg med sikkerhed, at jeg ville vågne om natten i koldsved efter mareridt. Sådan har det været de sidste fire år efter min udsendelse.

Jeg kunne ikke finde ro, havde altid svært ved at falde i søvn og kunne vågne mange gange i løbet af en nat. Jeg vågnede ofte to timer før jeg skulle op og kunne ikke falde i søvn igen. Jeg sov gennemsnitligt 4-6 timer, usammenhængende. Ubevidst har jeg udskudt at gå i seng, fordi jeg nok var bange for det der skulle ske i løbet af natten.

Resultat:
Nu vågner jeg stadig med mareridt, men de kommer ikke lige så ofte. Kædedynen er god til at få mig til at slappe af, fordi den er tung (hvad enten jeg ligger i sengen eller i en stol) – det nytter ikke noget at stritte imod. Min søvn er generelt blevet mere sammenhængende, og min ubevidste frygt for at gå i seng er ikke lige så stor, da mine mareridt er reduceret.

Jeg går nu oftere tidligere i seng, end før jeg fik dynen. 

“Efter jeg er kommet ind i en bedre søvnrytme, har jeg fundet ud af, at søvn hjælper til at dæmpe nogle af mine PTSD symptomer. Nu sover jeg ca. seks timer, og nyder, at jeg ind imellem først vågner, når vækkeuret ringer”.

Med positive hilsner en tidligere udsendt soldat