bariatri
Hjælpemidler med
professionel tyngde
Overvægt kræver specialhjælpemidler
Antallet af svært overvægtige (bariatriske) borgere og patienter er stærkt stigende i Danmark og globalt.
Det medfører en lang række nye udfordringer i forhold til pleje, forflytning og arbejdsmiljø.
Antallet af svært overvægtige (bariatriske) patienter, defineret som personer med et Body Mass Indeks (BMI) > 35-40, er stærkt stigende og medfører udover de personlige og sundhedsmæssige, konsekvenser en række ganske omfattende udfordringer for den offentlige sektor. Tilvæksten vil bl.a. indebære nye udfordringer i forhold til undersøgelse, pleje, behandling og forflytning af bariatriske patienter og borgere, herunder også arbejdsmiljømæssige konsekvenser for det involverede personale, primært i relation til forflytninger.
Den overvægtige bruger har ofte svært ved at forflytte sig. Desuden er blodgennemstrømningen i vævet nedsat, hvilket øger risikoen for at udvikle tryksår.
ZiboCare har et stort udvalg af professionelle madrasser, siddepuder og andre hjælpemidler, der både tilgodeser de behov den overvægtige bruger har og som forbedrer arbejdsmiljøet for plejepersonalet.
Vælg den rigtige løsning
Når du skal vælge madrasser, puder og andre produkter er det vigtigt at være opmærksom på, at bariatriske senge og kørestole findes i forskellige bredder. Du skal derfor sikre, at produkterne passer til den aktuelle størrelse. Du skal ligeledes vælge produkter, der er egnet til brugerens vægt.
Er brugeren helt immobil, kan en madras, der både kan vekseltrykke og vende, anbefales, for maksimal trykaflastning. Samtidig reducerer denne type madras belastende forflytninger for personalet.
Når du vælger produkter skal du tage udgangspunkt i risikovurdering, tryksårskategori og andre individuelle behov hos brugeren.
Rådgivning, vejledning og uddannelse
ZiboCare er klar med rådgivning, vejledning og uddannelse i brugen af de forskellige hjælpemidler og kan guide dig til at vælge den bedste løsning til det aktuelle behov.
Har du brug for faglig sparring og vejledning? Find din lokale produktspecialist her.