Case
Produkter der giver ro, overskud og mere livskvalitet i hverdagen
Ergoterapeut Maria Vogt: Når kæde- og tyngdeprodukter grounder borgere og patienter
I over ti år har ergoterapeut Maria Vogt brugt kæde- og tyngdeprodukter i arbejdet med borgere og patienter. Her fortæller hun om sine erfaringer og sin tilgang – og kommer med fire konkrete eksempler på, hvordan individuelle valg af kæde- og tyngdeprodukter har givet borgere ro, overskud og mere livskvalitet i hverdagen.
Selvom det ligger over 10 år tilbage, så husker Maria Vogt tydeligt, da hun og en række kolleger første gang blev præsenteret kæde- og tyngdeprodukter fra ZiboCare:
– Vi blev præsenteret for en dyne med kæder, og vi var i starten af mødet lidt skeptiske og havde en fest med vores skeptiske kommentarer. Det ændrede sig hurtigt, da vi først fik prøvet dynerne selv! Der var et par af kollegerne, der ikke syntes om oplevelsen, men jeg blev fuldstændig grounded af dynen, og jeg har siden arbejdet med kæde- og tyngdeprodukter i sansestimuleringen, fortæller Maria Vogt, der er privatpraktiserende ergoterapeut i Ergokonsulenten, sagsbehandlende ergoterapeut i Vejle Kommune samt underviser og censor på ergoterapeut-uddannelsen.
Vi blev præsenteret for en dyne med kæder, og vi var i starten af mødet lidt skeptiske og havde en fest med vores skeptiske kommentarer. Det ændrede sig hurtigt, da vi først fik prøvet dynerne selv!
Fagligt, sagligt og engageret
Maria Vogt fortæller fagligt, sagligt og engageret om kæde- og tyngdeprodukter, og hun gør det gerne. For hun har i mange år haft så gode erfaringer med produkterne ude hos borgere og patienter, at hun gerne vil inspirere andre og dele sine erfaringer:
– Jeg bruger for eksempel kædeprodukter til sansestimulering af autistiske børn, urolige demente, sengeliggende ”pushere” og til at grounde personer, der har brug for at finde ro og mærke deres egen krop. Her er det vigtigt for mig at finde den løsning, der passer til den enkelte borger, fordi produkterne kan noget forskelligt i forhold til forskellige udfordringer, fortæller hun og anbefaler en individuel og faglig vurdering inden valg af løsning:
– Der bør laves en vurdering af den enkelte borger ud fra sundheds- og terapeutfagligt perspektiv. For vi skal kigge individuelt på, hvordan kæder versus kugler stimulerer sensorer og kemoreceptorer hos den enkelte borger, inden vi vælger en løsning. Vi sanser forskelligt, hvorfor vi ikke bare må bedøve sanserne med en forkert løsning.
Bygger bro mellem faggrupper
– Når jeg er ude og undervise ergoterapeut-kolleger og kommunale sagsbehandlere rundt om i landet, så præsenterer jeg dem for et effektskema, jeg har udviklet. Det kan de med fordel bruge, når de arbejder med kæde- og tyngdeprodukter. Jeg prædiker samtidig, at vi skal finde andre løsninger for borgere og patienter, hvis Servicelovens §112 ikke er en mulighed for at få tildelt produkterne som hjælpemidler. Så skal vi prøve at bygge bro til andre faggrupper, lyder opfordringen fra Maria Vogt:
– Tag fat i skoler, psykiatere, jobkonsulenter eller andre, så borgeren får muligheden for at få kæde- eller tyngdeprodukter, selvom han eller hun ikke i første omgang får det bevilliget som hjælpemiddel. Her kan man med fordel slå på, at kæde- og tyngdeprodukter er social-pædagogiske redskaber, der for mange borgere betyder mere ro og overskud. Det øger ofte deres sociale aktiviteter, løfter deres arbejdsliv og giver dem generelt mere livskvalitet. Det kan være gode argumenter, hvis Servicelovens §112 ikke er en mulighed.
… Kæde- og tyngdeprodukter er social-pædagogiske redskaber, der for mange borgere betyder mere ro og overskud.
Ergoterapeut Maria Vogt giver her fire eksempler på, hvordan kæde- og tyngdeprodukter har hjulpet de borgere og patienter, hun har arbejdet med:
Tre søskende med autisme
– Jeg har arbejdet med tre autistiske søskende på seks, syv og ti år. Ingen af dem gik på det tidspunkt i skole og havde ikke været i skole i et halvt år. De fik alle tre kædedyner og kædeveste. Det gav dem en tryghed, der gjorde, at de igen kunne mærke sig selv og dermed også mærke andre. Det betød blandt andet, at de kunne komme i skole igen med 3-4 timers skolegang om dagen.
”Jeg vil bare gerne lege med nogen….”
– En tiårig pige var så udadreagerende, at andre børn ikke længere ville lege med hende. Hun havde samtidig problemer med at deltage i skoleundervisningen. Vi introducerede en kædevest for hende, som gjorde hende meget mere rolig. Det endte med, at barnet selv tog sin kædevest på, når hun blev urolig, fordi hun kunne mærke, at det gav hende noget ro, og at andre børn ikke længere var bange for hende. Som hun sagde: ”Jeg vil jo bare gerne lege med nogen….”. Hun kunne samtidig være med i undervisningen.
Grounded efter massive overgreb
– Jeg arbejdede med en ung kvinde, der havde været udsat for massive overgreb. Det havde gjort hende både skizofren og psykotisk, og hun skar i sig selv. Hun boede alene og fik kædedyne og kædetæpper som hjælpemidler, fordi det betød, at hun kunne udføre flere daglige aktiviteter efter at have sovet med de 27 kg. For når hun omsluttede sig med dyne og tæpper kunne hun igen mærke sin egen krop og blev så grounded, at hun blev motiveret til at gå i bad, selv gøre rent og fik en dagligdag med et højere aktivitetsniveau, mere fokus og mere social aktivitet. I denne situation blev produkterne altså både brugt som hjælpemidler og som social-pædagogiske redskaber.
Siddestillinger og overfladestimuli
– Man kan med fordel bruge forskellige kædeprodukter til at skabe optimale siddestillinger. Det oplevede jeg for eksempel med en hjerneskadet borger, der pushede meget voldsomt både i sengen, og når hun sad. Med kædeprodukter fik borgeren noget at pushe imod, der gav hende nogle overfladestimuli tilbage, så hun stille og roligt stoppede med at pushe så voldsomt. Det må dog heller ikke være for tunge produkter. For jo mere modstand, pushere oplever, desto mere pusher de.
Om Maria Vogt
- B.A.i Ergoterapi 2007
- Har siden arbejdet i kommunalt regi, hvor hun bl.a. interesserer sig for spændingsfeltet mellem det juridiske aspekt, den faglige viden og borgers ønsker og behov
- Maria har adskillige års erfaring med Servicelovens §§ 112,113, 114 og 116 samt snitfladerne til merudgifter efter Servicelovens §§41 og 100 og anden lovgivning/andre sektorer
- Har siden 2015 ligeledes været privatpraktiserende ergoterapeut som indehaver af Ergokonsulenten
ZiboCare er Eliteleverandør til det offentlige
Udbudsvagten har offentliggjort en liste over de virksomheder, der i 2019 har fungeret som leverandør til det offentlige. ZiboCare ligger helt i top og er blandt de 1%, der leverer mest til det offentlige. Det er vi rigtig stolte af. Vores produkter og løsninger gør nemlig en forskel både for brugere og for personalet. We Care.
Med præstationen følger også titlen som certificeret Eliteleverandør til det offentlige.