Case
Nathalie oplever færre
konfikter og mere ro
Kædedynen til vores datter har gavnet familielivet
Siden vi tog kædedynen i brug for 3 måneder siden har vores datter (og resten af familien) oplevet følgende positive effekter (der har ingen negative været):
- Hun sover hele natten i egen seng, dvs. ingen opvågning om natten som ellers er sket meget ofte før i tiden.
- Hun sover 1½-2 timer længere om morgenen (med samme puttetid om aftenen), dvs. langt bedre rytme for os alle.
- Der er langt mere overskud til at klare en lang dag i børnehaven, og pædagogerne melder tilbage om en pige der trives ret godt til trods for både skift af stue/base, ny fast pædagog og diverse byggerod i børnehaven gennem lang tid. Desuden er lillesøster startet i børnehaven, og det har de/vi også kun haft en positiv oplevelse ud af.
- Der er generelt færre konflikter i hverdagen – vi kan bedre nå ind til Nathalie nu, for hun har bedre overskud til at lytte, så det er efterhånden meget sjældent, at hun når at blive meget hidsig/aggressiv/ulykkelig.
- Hun har bedre overskud til legekammerater og lillesøster
- Vi ser mindre irritation i huden (kradseri) og ”nervøs blære”, som er Nathalies ”stresssymptomer”.
- Hun har på rekordtid lært at cykle her i foråret
- Hun har udviklet sig stærkt motorisk i klatrestativer mm, og er blevet ret modig
- Hun er mere modtagelig for vores opdragelse
- Vi oplever flere smil og mere latter
Det er det mest positive resultat omkring Nathalies søvn vi har set nogensinde, og der er ingen tvivl om at det smitter af på alt andet i hendes liv. Nathalie udtrykker selv, at hun er glad for kædedynen, og den er altid med os når vi overnatter ude.
Senest for 2 uger siden tog vi dynen med på en ferie til Tenerife og Nathalie sov eksemplarisk på hele ferien til trods for de mange nye indtryk og 1 times tidsforskel, som før i tiden godt kunne forstyrre/forværre hendes søvnrytme.