FAQ – Tryksårsforebyggende madrasser

Hvordan opstår et tryksår?

Et tryksår er en lokaliseret skade af hud og underliggende væv. Risikoen for at udvikle tryksår stiger når en person ligger eller sidder i samme stilling i længere tid (fx hospitals- og plejehjemssenge) uden af rokere deres kropsvægt. Huden og underliggende væv misformes, særligt i områderne som primært støtter kroppens vægt (hofter, hæle, og albuer). Tryksårsmadrassers specielle design reducerer trykket på de vægtbærende områder og minimerer dermed risikoen for at udvikle tryksår.

Hvorfor er tryksårsforebyggende madrasser relevante?

Den rigtige type madras kan forebygge udviklingen af tryksår ved at fordele kropsvægten ligeligt. Vævsskader opstår når man ikke er i stand til at rotere sin egen vægt enten på grund af smerter, eller fordi man simpelthen ikke ved, hvor vigtigt det er at bevæge sig. En ligeligt fordelt vægt kan minimere eksterne faktorer, som bidrager til tryksår. Faktorer som direkte tryk, “shear” (huden forskydes), friktion (huden slides af), temperatur og fugtighed (huden opblødes).

Et systematisk review har tidligere dokumenteret, at folk som bruger normale skummadrasser, er mere tilbøjelige til at udvikle tryksår sammenlignet med folk som bruger madrasser med mere densitet. Det er fordi en højere densitet fordeler vægten bedre (1). Konklusionen understreger sundhedsbehovet og det økonomiske behov for tryksårsforebyggende madrasser som et forebyggende middel mod tryksår.

Hvad er forskellen på en statisk og en dynamisk madras?

En statisk (eller reaktiv) madras består af skum med en høj densitet, som lindrer tryk. Skummet former sig efter kropsvægten af personen, som bruger madrassen. Skummets tætte struktur betyder, at madrassen ikke mister sin form med tiden, når vægt påføres og fjernes gang på gang.

 En dynamisk (eller aktiv) madras lindrer tryksår ved hjælp af strømstyret lufttryk. Luften i madrassen selvjusteres, når man ligger ned, så ens kropsvægt er ligeligt fordelt. Men madrassen kan også justeres manuelt uden nogen form for vægt lagt ovenpå. Luftcellerne pustes up og ned via en motor. Den cykliske proces lindrer alle dele af kroppen og giver ekstra bevægelse.

The European Pressure Ulcer Advisory Panel råder at alle madrasser (statiske, dynamiske, og hybrid) skal bruges med betræk, som ikke yderligere forskyder huden i form a “shear” (2).

Hvad skal man overveje, når man vælger madras?

Hvad end en madras er statisk eller dynamisk skal den tilpasses individuelt behov. Der er ingen egentlige guidelines, som fortæller, hvad der er der bedst i enhver situation. Men der er dog nogle parametre, som man med fordel kan læne sig op ad, når man vælger madras (2):

• Graden af immobilitet og inaktivitet
• Størrelsen og vægten af et individ
• Behovet for at styre friktion og “shear”
• Temperatur og fugtighed (fx febertilstande)
• Alvorligheden og placeringen af eksisterende tryksår
• Risikoen for at udvikle nye eksisterende tryksår
• Adgang til strøm

Hvilken kategori inden for tryksårsmadrasser (1, 2, 3, 4) skal man vælge?

Madrasserne i de højere kategorier er beregnet til folk med høj risiko for at udvikle tryksår. Eller til folk som allerede har tryksår. Dynamiske madrasser med deres strømstyrede luftceller bruges typisk her, såsom Zibocare’s kategori 4 madrasser

Madrasserne i de lavere kategorier er beregnet til folk med mindre risiko for at udvikle tryksår. Det er typisk statiske madrasser eller hybride madrasser, som bruger enten skum eller en kombination af skum og luftceller til at lindre trykket fra ens kropsvægt. Madrasserne kan til en vis grad forebygge tryksår, men er ikke velegnede til folk med allerede eksisterende tryksår og høj risiko for at udvikle dem. Det er for eksempel Zibocare’s kategori 2 og kategori 3 madrasser.

Hvad er risikofaktorerne for at udvikle tryksår?

Risikoen for at udvikle tryksår forklares bedst ved at se på helheden af en situation (3). Man kan altså ikke “dele risikoen op” i separate dele. Udviklingen af tryksår er et kompliceret sammenspil af faktorer, som alle forhøjer sandsynlighed og risiko. Faktorerne er både eksterne og interne. De hyppigst forekommende interne faktorer er (3):

• Mobilitet/aktivitet
• Perfusion (fx diabetes)
• Alder
• Ernæring
• Hæmatologiske forhold (fx anæmi, hæmofili)

Hvordan klassificeres tryksår?

Tryksår beskrives og defineres ved hjælp af stadier. Stadierne beskriver graden af vævsatrofi og udseende som forårsaget af tryk. Stadierne er som følge af The National Pressure Injury Advisory Panel (NPUAP) og the European Pressure Ulcer Advisory Panel (EPUAP) retningslinjer (4):

• Stadie 1: “(Non-blanchable) Pressure injury”
• Stadie 2: “Partial-thickness skin loss with exposed dermis”
• Stadie 3: “Full-thickness skin loss”
• Stadie 4: “Full-thickness skin and tissue loss”

Retningslinjerne bruges verden over. De blev sidst opdateret i 2016.

Hvor opstår tryksår oftest?

En nylig forskningsundersøgelse (5) dokumenterede at tryksår oftest opstår i områderne: korsbenet (44%), balder (15%), hæle (15%), samt ydersiden af hofte og lårben (4%). Undersøgelsen understregede yderligere at udbredelsen af diabetes mellitus hos tryksårspatienter var 20%, og at den højeste incidens af tryksår fandtes hos patienter på ortopædiske afdeling (18,5%), onkologiske afdeling (14,5%), og intensivafdelingen (13,7%).

Referencer

1. McInnes E, Jammali‐Blasi A, Bell‐Syer SEM, Dumville JC, Middleton V, Cullum N. Support surfaces for pressure ulcer prevention. Cochrane Database of Systematic Reviews 2015, Issue 9. Art. No.: CD001735. DOI: 10.1002/14651858.CD001735.pub5. Accessed 10 February 2024.
2. European Pressure Ulcer Advisory Panel (2019). Prevention and Treatment of Pressure Ulcers/Injuries: Clinical Practice Guideline, The International Guideline. https://internationalguideline.com/
3. Coleman, S., Gorecki, C., Nelson, E. A., Closs, S. J., Defloor, T., Halfens, R., Farrin, A., Brown, J., Schoonhoven, L., & Nixon, J. (2013). Patient risk factors for pressure ulcer development: Systematic review. International Journal of Nursing Studies, 50(7), 974-1003. https://doi.org/10.1016/j.ijnurstu.2012.11.019
4. Edsberg, L. E., Black, J. M., Goldberg, M., McNichol, L., Moore, L., & Sieggreen, M. (2016). Revised national pressure ulcer advisory panel pressure injury staging system: revised pressure injury staging system. Journal of Wound, Ostomy, and Continence Nursing, 43(6), 585. https://doi.org/10.1097/WON.0000000000000281
5. Borojeny, L. A., Albatineh, A. N., Dehkordi, A. H., & Gheshlagh, R. G. (2020). The incidence of pressure ulcers and its associations in different wards of the hospital: a systematic review and meta-analysis. International Journal of Preventive Medicine, 11. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33312480/