viden

Sansestimulering
med kædedyne

 

Sådan virker kædedynen

Der findes en lang række sansestimulerende hjælpemidler, ikke mindst sansestimulerende dyner, alle med forskellige former for fyld. Det er både materialevalg og design af dynerne, der skal skabe de sansestimuli, der gør produktet til et hjælpemiddel.

Med kæder indsyet i smalle kanaler, opnår brugeren stimuli på den del af sanseapparatet, der omfatter føle-/berøringssans og muskel- og ledsans. Disse sanser kalder man også den taktile og den proprioceptive sans.

Kæder stimulerer sanserne
Når man stimulerer netop disse sanser, opnår man en beroligende effekt, både motorisk og mentalt. Stimuli udløser hormonet oxytocin i hjernen. Dette er et ”feel good-hormon”, som gør det lettere at slappe af, falde ned og ikke køre i så højt et gear, som man ellers kan være tilbøjelig til ved fx stress-tilstande, angst, depression, psykose, spiseforstyrrelser mv. Ofte anvendes sansestimulering/ sanse-integrationsbehandling ved psykiatriske lidelser eller ved udfordringer, der gør det vanskeligt at få en ordentlig nattesøvn.

Kæderne falder tæt til kroppen
At kæderne ligger indsyet i de smalle kanaler gør, at en kædedyne falder tæt til kroppen. Denne omsluttende effekt skaber en øget fornemmelse for egen krop, en oplevelse af ”grounding” der gør, at man bedre kan forholde sig til omgivelserne, opnår en følelse af tryghed og ro samt føler sig lidt ”afskærmet”  for verden og dermed øvrige stimuli.

Forskellig størrelse og vægt
Man kan få kædedyner der matcher ethvert behov og enhver form for fysik, uanset alder og udfordring. Kæderne er coatede og dermed så lydsvage som muligt. Kædedynerne vask i almindelige vaskemaskiner.

Forskellig på de to sider
Kædedynen er designet, så den har to forskellige sider. Det gør, at man som bruger selv kan vælge hvor kraftige stimuli man får mod kroppen. For nogle brugere vil det primært være tyngden af dynen, der er vigtig. For dem vil det være kædedynens polstrede side, man vil foretrække mod kroppen. Hos andre er der behov for kraftigere stimuli, hvorfor man vil vælge at vende kædedynens u-polstrede side mod kroppen. Der kan være meget stor forskel på, hvad man foretrækker eller profiterer af. Behov kan også ændre sig over tid. Derfor er det en fordel, at kædedynen er fleksibel.