Artikel
Produkter der kan hjælpe med at håndtere smerterne
”Jeg starter dagen med at bruge tyngdetæppet Sens-Aid. Det føles som et stort kram, der får mit nervesystem til at falde lidt til ro, og det giver mig mere overskud til at håndtere smerterne”, fortæller en smerteramt bruger.
Indtil for to et halvt år siden var vores bruger en frisk, aktiv og sporty kvinde. Så satte smerterne ind og ændrede hendes liv:
– De kroniske smerter dukkede pludseligt og uforklarligt op for et par år siden, og når du har smerter hele tiden, så giver det ikke bare stress i kroppen i løbet af dagen. Det er også svært at falde i søvn, sove og finde ro om natten. Derfor ville jeg gerne prøve kædeprodukterne af, da jeg fik dem anbefalet, fortæller hun og indrømmer, at hun på forhånd var lidt skeptisk:
– Jeg vil dog anbefale andre, for eksempel stressramte, at lægge en eventuel skepsis på hylden. For både kædetæppet og kædedynen er virkelig godt for nervesystemet.
Kædedynen giver ro – og støtte til kroppen
For vores bruger er der en stor sandhed i sætningen om, at en god nats søvn gør noget godt for den følgende dag. Det har hun erfaret på egen krop, og det gjorde en positiv forskel, da hun begyndte at sove med en 6 kilos kædedyne omkring sig. De første par nætter prøvede hun sig frem, men hun fandt hurtigt en måde at bruge dynen på, der gjorde noget godt for hendes søvn:
– Når smerterne bliver alt for tunge, så bruger jeg ikke kædedynen, men til gengæld Sens-Aid tyngetæppet om morgenen. Alle andre nætter har jeg dog stor glæde af kædedynen. For det er svært at sove normalt og finde en god sovestilling om natten, når du har smerter, men med kædedynen kan jeg ligge mere på ryggen og sove bedre, hvilket igen giver mig mere energi og overskud dagen efter. Kædedynen giver kroppen en god følelse af at blive støttet og låst fast i en god stilling, så det pludselig ikke kun er kroppen selv, der skal kæmpe for at finde et leje, fortæller hun og tilføjer:
– Kædedynen er et redskab, du med fordel kan bruge, fordi støtten fra dynen giver dig mere overskud, som du så igen kan bruge på noget, der bidrager positivt til dit liv og din hverdag. Jeg oplever samtidig, at kædedynen giver mig noget ro på, når jeg går i seng. For smerter og stress over hele min situation kan godt give noget uro og tankemylder, når jeg lægger hovedet på puden om aftenen. Den fornemmelse tror jeg, de fleste kan genkende. Når vi skal til at sove, så prøver vi at løse alt det, vi ikke fik løst i løbet af dagen, men i den situation giver kædedynen mig en anden ro.
Klar anbefaling: ”Vær nysgerrig på det…”
– Der er sikkert nogen, der er skeptiske over for kædeprodukter og ligesom mig troede, at det kun var til ADHD-diagnoser. Det har bestemt vist sig ikke at være rigtigt! For der er mange andre grupper, der har glæde af produkterne. Så jeg kan kun anbefale andre, der er skeptiske, at give produkterne en chance. Vær nysgerrig på det, giv det lidt tid og se, hvad det kan gøre for dig. Det var i hvert fald et held for mig, at jeg blev introduceret til kædeprodukterne, konstaterer vores bruger og runder af:
– For mig har brugen af Sens-Aid tre gange dagligt og kædedyne om natten taget toppen af smerterne, givet mig mere ro og mere overskud i hverdagen.
ZiboCare er Eliteleverandør til det offentlige
Udbudsvagten har offentliggjort en liste over de virksomheder, der i 2019 har fungeret som leverandør til det offentlige. ZiboCare ligger helt i top og er blandt de 1%, der leverer mest til det offentlige. Det er vi rigtig stolte af. Vores produkter og løsninger gør nemlig en forskel både for brugere og for personalet. We Care.
Med præstationen følger også titlen som certificeret Eliteleverandør til det offentlige.