Case
Sandwich-effekt med
tyngde og sanser
Sansestimulerende hjælpemidler hjælper
fysisk og psykisk udviklingshæmning
Carstens uro, rokkende bevægelser, selvstimulerende og selvskadende adfærd, reduceres ved brug af sansestimulerende hjælpemidler med baggrund i Snoezelen-begrebet . Fx øges Carstens fornemmelse for egen krop, ved at han lejres i Yogibo Bean Bags og samtidig stimuleres med tyngde og berøringsmæssige stimuli fra kædetæppet. Denne kombination skaber en ”sandwich-effekt” for Carsten, der falder til ro og den uhensigtsmæssige adfærd ændres.
Udfordring
Carsten er en mand i 50’erne, som er fast bruger af specialtilpasset kørestol. Carsten er fysisk og psykisk udviklingshæmmet. Carsten har selvstimulerende adfærd i form af store rokkende bevægelser både i den liggende og siddende stilling. Carsten har udfordringer på følgende sanser: kinæstetisk, taktilt, vestibulært givetvis pga. understimulering og/ eller ubrugthed.
Løsning
For at imødekomme Carsten er der iværksat forskellige indsatser, hvor en af indsatserne er brugen af sansestimulerende hjælpemidler fra ZiboCare, bl.a. Yogibo Bean bags, Max Multipude i samspil med en Yogibo Support og et kædetæppe, med henblik på at reducere selvstimulerende adfærd. Dette for at Carsten skal kunne mærke sig selv i højere grad.
Carsten bliver lejret ned i Yogibo Max multipuden, hvor Yogibo Support-puden lægges omkring nakken og under armene som støtte. Her er det vigtigt, at Carsten får en god og stabil lejring i så symmetrisk en stilling som muligt. Herefter bliver kædetæppet lagt over ham. På denne måde opnås en vigtig ”sandwich-effekt” i henhold til taktile stimuli både foran og bag på kroppen. Dette har medført, at Carsten finder ro og den selvstimulerende adfærd ophører under aktiviteten.