Artikel

Et sundere liv gennem bedre søvn

“Søvn er det nye sort”

Søvnvejleder Mikael Rasmussen er en mand med en mission: Han vil have danskerne til at sove bedre. ”For hvis din søvn ikke fungerer, så fungerer du heller ikke”, konstaterer den anerkendte søvnekspert. Heldigvis oplever han, at ”søvn er det nye sort” – og at der en stor interesse for sammenhængen mellem bedre søvn og sundere liv.

– Da jeg for 10-15 år siden begyndte at interessere mig for søvn, da var det en noget undervurderet størrelse. For eksempel var indstillingen hos mange erhvervsledere dengang, at de stolt fortalte, hvordan de kunne arbejde igennem og kun fik 4-5 timers søvn. Det har heldigvis ændret sig meget siden da. Søvn er blevet det nye sort, og der er en stor efterspørgsel efter søvnvejledning og foredrag om emnet, fortæller Mikael Rasmussen, der i dag er en anerkendt og meget brugt søvnekspert.

– Dengang, i midten af 00’erne, kom der mere og mere fokus på sammenhængen mellem stress og søvn, og dårlig søvn var ikke længere kun et symptom på noget andet, men også i sig selv årsag til symptomer. I Skandinavien var det især forskere fra Karolinska Institutet i Sverige, der forskede i søvn. Her målte man for eksempel blodgennemstrømningen i hjernen og så nogle sammenhænge mellem dårlig søvn, gennemstrømningen og stress. En af erkendelserne var, at god søvn bragte folk hurtigere ud af stress, angst og de andre problemer, der fulgte med dårlig søvn. Deres forskning satte gang i tingene omkring søvn. Også for mig, og jeg kombinerede på det tidspunkt individuel søvnvejledning med undervisning på søvnvejlederuddannelsen i Center for Stress og Trivsel.

En af erkendelserne var, at god søvn bragte folk hurtigere ud af stress, angst og de andre problemer, der fulgte med dårlig søvn.

Om Mikael Rasmussen
Uddannet i pædagogik/psykologi.
Ansat i Statens Luftfartsvæsen, hvor han bl.a. underviste i ”human factor”, fordi undersøgelser viste, at flyulykker ofte skyldtes fatigue, altså træthedsproblemer
I 2005 blev Mikael Rasmussen headhuntet til den private aktør Center for Stress og Trivsel. Her underviste han primært i stress og psykisk arbejdsmiljø, men han beskæftigede sig også med – og fandt interesse i – søvnproblemer, da han arbejdede i Luftfartsstyrelsen.

Søvnproblemer: Den svære erkendelse
Dårlig søvn har nogle tydelige konsekvenser på mange vitale områder, fordi det påvirker både krop og sind, energiniveau og livskvalitet, familie- og arbejdsliv negativt. Der er derfor mange gode grunde til, at vi både som mennesker, borgere og samfund accepterer, at god søvn er en helt central nøgle til mere velvære og livskvalitet.

Desværre er første skridt på vejen mod bedre søvn, ifølge Mikael Rasmussen, et af de sværeste:
– Problemet er, at selvindsigten og dermed erkendelsen af problemet forsvinder ret hurtigt, når du ikke får nok søvn og god søvn. Du vænner dig til både mindre og dårligere søvn, og pludselig sover du 1-2 timer mindre på daglig basis i forhold til dit genetiske behov for søvn.

Han understreger, at der på sigt følger en dyr regning for de dårlige søvnvaner:
– På et tidspunkt, når søvnbesværet har stået på i mange måneder eller år, får det nogle konsekvenser. For dårlig søvn øger risikoen for forhøjet blodtryk, hjerte-/kar-problemer, diabetes 2, fedme, problemer med korttidshukommelsen og for at få neurodegenerative sygdomme som Parkinson, demens og Alzheimers. Din følelsesmæssige tilstand kan ligeledes blive påvirket, og så ser vi, at der også er en sammenhæng mellem søvn og livslængde.

Seniorer, søvn og sjatsovning
De fleste kender den gamle sandhed om, at ”…du kan sove, når du bliver gammel”. Spørger du søvnekspert Mikael Rasmussen er der hverken sandhed eller sundhed i budskabet. Tværtimod. For søvnbehovet bliver rent faktisk mindre med alderen, og ifølge Rasmussen er det et problem, at mange danske seniorer har svært ved at acceptere de faldende søvnmængder.

– Det er simpelthen et vilkår, at når vi bliver ældre, så bliver vores behov for søvn også mindre. Vi skal lære at acceptere det vilkår og samtidig have en realistisk forventning til, hvor meget og hvor længe vi kan sove, når vi bliver ældre. Den tid, vi tilbringer i sengen, bliver mindre, og jo ældre, du bliver, desto længere er du vågen, hvis du vågner i løbet af natten, siger han.

– Mange ældre problematiserer desværre deres søvn en del, selvom det altså er fuldstændig normalt, at søvnbehovet ændrer sig. Ældre stiller for store krav til deres søvnmængde, selvom du er tilbøjelig til at blive mere A-menneske som ældre, hvor du ofte går tidligere i seng og står tidligere op. Det er typisk, at søvnbehovet nedsættes til 6-7 timer, når du er omkring 60-65 år.

– Ældre har desuden en tendens til at ”sjatsove” lidt i løbet af dagen med en eftermiddagslur eller til at fade ud og ind, mens de ser TV om aftenen. Ingen af delene er hensigtsmæssige, fordi de derved spiser af deres naturlige søvnpres, inden de skal ind og sove. Mit råd er, at de i stedet rejser sig, gør noget og er fysisk aktive, hvis de bliver trætte.

Det er simpelthen et vilkår, at når vi bliver ældre, så bliver vores behov for søvn også mindre.

Den bedste gave til dit barn
I den anden ende af aldersskalaen, hos børn og unge, oplever søvneksperterne i disse år, at den nedre aldersgrænse for søvnproblematikken falder. Eller sagt med andre ord: Børn og unges søvn er under pres. Det bør bekymre både forældre og samfundet som helhed, og det bekymrer under alle omstændigheder Mikael Rasmussen.

– Vi kan se, at søvnbesvær kommer længere og længere ned i alder, fordi børn og unge i dag bliver udsat for mange stimuli, som vi ikke kendte til, da jeg var barn. Det skal vi være bekymrede over, fordi du tager mange ting med dig ind i voksendommen, som du får grundlagt tidligt. For eksempel dine søvnvaner.

– Derfor er det den bedste gave, du kan give dit barn, at det lærer nogle faste ritualer før sengetid. De ritualer bør iøvrigt ikke omfatte tid med forskellige skærme, og børn har brug for en tidlig forståelse af, at søvnen er vigtig for dem, fordi søvnen restituerer kroppen.

Sen skærmtid truer sund søvn
Soveværelset var tidligere noget nær et mørkekammer, hvor søvnen havde de bedste betingelser. Det har ændret sig med de små og store skærme, der i dag er trofaste følgesvende for både børn og voksne. Det er de helt ind i soveværelset, hvor vi inviterer skærme, apps, spil og læse-devices med i seng.

For Mikael Rasmussen er det indiskutabelt, at denne sene skærmtid truer den sunde søvn:
– Jeg vil tro, at 98% af os kigger på TV, smartphones eller andre skærme, inden vi går i seng. Det er problematisk, fordi det giver et forhøjet arouse-niveau inden sengetid, hvilket giver dig en dårligere søvn. For skærmtiden presser i den grad vores aktivitetsniveau op før sengetid, og arouse, altså øget bevidsthed, fremkalder på sigt stress, angst, depression osv., hvis det bliver et fast mønster før sengetid.

Mikael Rasmussen tilføjer et godt råd:
– Skærmen skal væk før søvnen, så dit melatonin-niveau ikke stiger, inden du skal sove. For ellers bliver sengen konditioneret, hvilket vil sige, at du associerer den med noget skidt og som et ubehageligt sted at være. Sengen bliver med andre ord din fjende, hvilken igen gør din søvn dårligere og giver dig mere stress, som din hjerne så reagerer på. Dermed lander du i en dårlig søvn- og stress-spiral, som du skal have hjælp til at komme ud af, hvis søvnproblematikken ikke skal brede sig til mange andre områder i dit liv, som du så lukker ned for – og hvis du ikke skal opleve nogle af de fysiske og mentale konsekvenser, som dårlig søvn har, runder søvnekspert Mikael Rasmussen af, inden han skal videre med sin mission. For der er stadig mange danskere derude, der skal omvendes til at indse, at sund søvn er det nye sort.

Jeg vil tro, at 98% af os kigger på TV, smartphones eller andre skærme, inden vi går i seng. Det er problematisk, fordi det giver et forhøjet arouse-niveau inden sengetid.

Artikel: Tryghed under tung dyne

Case: Indsovnings-problemer