Artikel

Bedre søvn hjælper børn og unge

Tryghed under en (tung) dyne

På Børne- og ungdomspsykiatri Odense er søvn for længst spottet som et centralt symptom på en række psykiske lidelser hos unge – og som en nøgle til mere velvære, livskvalitet og færre symptomer. Kædedynen spiller en hovedrolle i søvnforløbene, fordi den giver mange af de unge patienter en tung tryghed og en tiltrængt, bedre søvn.

– Søvnproblemer er et symptom på rigtigt mange psykiatriske sygdomme hos mennesker, hvorfor søvn er så vigtig, hvis vi som her på stedet vil give børn og unge en bedre trivsel. Vi kender jo alle til, hvor forfærdeligt det er at have problemer med søvnen, og det er jo et ekstra stort problem, hvis du har udfordringer i øvrigt.
Derfor vil vi her på afdelingen gerne hjælpe vores unge patienter til en mere stabil søvn, fordi det hjælper dem til at dæmpe eller helt fjerne nogle af de symptomer, de har, fortæller Eva Foght-Nielsen. Hun er sygeplejerske og forløbskoordinator på Børne- og ungdomspsykiatri Odense, der en afdeling med egen ledelse under psykiatrisygehuset:
– Når du gør noget for søvnen, så har det god effekt på andre ting. For eksempel på problemer med kognitive funktioner og indlæring, hvilket jo er så vigtigt for børn og unge i deres udvikling. Det er fundamentalt, at vi får støttet op om, at den del fungerer. Der, hvor søvnforløbene virkeligt virker, hører vi fra børn, unge, deres forældre eller i nogle tilfælde også skolen, at det giver dem noget i forhold til funktionsniveau, bedre koncentration, det at kunne holde sig i ro, være i skolen i længere tid, højere energiniveau osv. Bedre søvnmønstre kan give positiv effekt på rigtigt mange parametre.

Når du gør noget for søvnen, så har det god effekt på andre ting.

Søvn og diagnoser
På Børne- og ungdomspsykiatri Odense arbejder flere teams med forskellige former for diagnoser og udfordringer. Søvn er et symptom og generende problem, der går igen hos rigtigt mange af patienterne. Så både for afdelingens neuro-team (der bl.a. arbejder med ADHD, autisme og udviklingsforstyrrelser) og affektiv team (der bl.a. arbejder med patienter med angst, depression, personlighedsforstyrrelser og andre følelsesmæssige udfordringer) er søvnen et vigtigt fokusområde.

Mindstemiddelprincippet: Dyne før medicin
For Eva Foght-Nielsen og kollegerne på den børne- og ungdomspsykiatriske afdeling gælder mindstemiddelprincippet. Derfor prøves kædedynen og andre redskaber altid af, inden patienter eventuelt får medicin. Derfor indgår tyngdedyne-produktet i afdelingens søvnforløb:
– Det hjælper for eksempel en del af patienterne med ADHD-problematikker at blive lagt ned og få den tyngde og ro, de kan få fra en kædedyne. En del af dem har brug for at have dynens kæder nedad, så de får den stimulering, som den side giver, men generelt opfordrer vi dem til at prøve sig frem med, hvad der giver den bedste effekt. For nogen er der simpelthen positiv afregning ved kasse 1 første dag med dynen, hvor de med det samme oplever en markant forskel og forbedring. Det gælder dog ikke for alle, konstaterer Eva Foght-Nielsen:
– På patienter med mange bekymringer hjælper det, at der er noget – i form af kædedynen – der giver dem noget ro og tryghed. Det hjælper på deres tankemylder. Det er samtidig en fordel, at kædedynen i dag er mere praktisk og stort set kan pakkes ned i en sportstaske, så de er nemme at have med rundt. For eksempel mellem mor og far for dem, der har flere steder at bo. Det er vigtige detaljer ved den moderne kædedyne, som vi bruger i vores søvnambulatorium.

Markant kortere indsovningstid
Når kædedynen introduceres under søvnforløbet på Børne- og ungdomspsykiatri Odense, så opfordres patienterne til en systematisk afprøvning af dynerne. Herved bliver det nemlig muligt at se nogle tendenser og mønstre, der kan arbejdes videre med:
– Der er patienter, der ret tydeligt kan mærke en forskel, mens andre synes, at søvnhygiejniske tiltag generelt ikke hjælper dem. Hos de, der kan mærke en stor forskel, er det typisk indsovningstiden, der bliver markant reduceret. For eksempel fra to timer og ned til femten minutter. Det skyldes ofte dels almene søvnhygiejniske tiltag og dels brug af kædedynen. Mange patienter eller deres forældre starter med at spørge, om de ikke kan få noget medicin, der kan afhjælpe søvnproblemerne. Her har vi med kædedynen et alternativ at give dem, som de kan prøve af i stedet, og hvis man nu kan klare det med en dyne og nogle gode vaner i stedet for medicin til børn og unge, så er det common sense, at det må være bedst, argumenterer Eva Foght-Nielsen på baggrund af ambulatoriets erfaringer:
– Vi ser for eksempel teenagedrenge, der oplever en positiv effekt af at gå i seng og stå op på samme tid hver dag, selvom de fra starten er meget skeptiske. De synes måske, det er fjollet, når de skal ligge med sådan en dyne, men bliver jo glade for den, når den virker. Det bliver meget motiverende for dem, når de på den måde får noget, de selv kan bruge. De patienter, vi har, er jo generet af deres søvnvanskeligheder og vil faktisk gerne gøre noget ved dem. Når de kan mærke, at de er mere udhvilede om morgenen, har mere energi, er mere koncentrerede, mere velvære osv., så mærker de jo selv, at de har det bedre. Pludselig kan de nogle ting selv om morgenen, som de ikke kunne før, fordi de er mere udhvilede. Måske kan Sofie pludselig tage sit tøj på selv, hvad hun ellers ikke kunne. Det giver både noget livskvalitet til Sofie og til hendes familie, fordi der kommer mere ro på. Selvfølgelig er der også skuffelser imellem, hvor kædedynen ikke virker så markant.

For nogen er der simpelthen positiv afregning ved kasse 1 første dag med dynen, hvor de med det samme oplever en markant forskel og forbedring.

Brug sengen til at sove i!
Dårlig søvn kan være et symptom, der følger med bestemte diagnoser, lidelser og sygdomme. Heldigvis oplever Eva Foght-Nielsen og kollegerne, at der er kommet meget mere fokus på søvnen, ”…fordi man er klar over, at den gode søvn er rigtig vigtig”:
– Der er faktisk mange med søvnproblemer, og vi oplever ofte, at når forældre er med til undervisningen af børn og unge, så nikker de undervejs, fordi de heller ikke selv får søvn nok. De er selv alt for meget på nettet, computeren og ser TV. Ofte har de, i den bedste mening, gjort det stik modsatte af de søvnhygiejneråd, vi giver dem. For eksempel når forældre siger til deres barn, at ”…du skal gå i seng ellers kan du ikke sove”, mens vi faktisk råder til det modsatte. For hvis børnene ikke kan sove, så skal de stå op, fordi sengen ikke må blive associeret med noget dårligt.
– Der er også forældre, der skal hjem og lave værelser om efter undervisningen, fordi alting foregår i sengen, hvor man spiller spil, spiller computer, hygger med vennerne, spiser, ser TV osv. Det anbefaler vi, at man trækker ud af sengen, så sengen kun er til at sove i, siger Eva og slutter af:
– De fleste, der kommer på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, efterspørger nogle redskaber, da søvnproblemerne er generende for dem. Det er heldigvis et område, hvor vi i vores søvnforløb kan give dem nogle meget konkrete redskaber. Det kan for eksempel være i form af søvnhygiejneråd, søvnsystematik eller en dyne, der kan gøre noget godt for børnene, de unge og deres familier. Derfor giver det helt vildt god mening at arbejde med vores patienters søvnmønstre, fordi forløbet hjælper dem, giver mere energi, mere livskvalitet og færre symptomer.

Om søvnforløbene på Børne- og ungdomspsykiatri Odense
Børne- og ungdomspsykiatri Odense har siden 2015 arbejdet meget systematisk med søvnen som en vigtig nøgle til generel bedring hos patienterne. Omdrejningspunktet er et forløb, hvor patienter med søvnproblemer bliver henvist til de sygeplejersker i de enkelte teams, der arbejder systematisk med søvn. Patienter (fra 10 år til og med dem på 19 år) bliver tilbudt en times undervisning omkring søvn, vigtigheden af god søvn, vaner og hvad man kan gøre for at få bedre søvnvaner (fx at slukke for mobil, iPad og for skærme generelt nogle timer, før man skal i seng). Generelt er forløbet en hjælp til at få dem motiveret for, at de skal være mere systematiske omkring deres søvn. Efter den indledende times undervisning følger fire samtaler med familierne, da det ikke kun er børnene og de unge selv, der kan og skal ændre deres vaner. Der er brug for, at der er nogen i familien eller udefra, der støtter op omkring det:
”Vi tager det jo ikke fra dem, men siger, at det er en dårlig idé med skærmene, selvom de ikke kan sove og måske har vendt og drejet sig i lang tid. Så har man brug for nogen, der kan hjælpe en med at putte noget andet ind end skærme. Man kan måske gå en tur eller spille et brætspil. Det har de brug for nogen til at hjælpe dem med”, fortæller Eva Foght-Nielsen om en del af forløbet, hvor støtten fra omverdenen er vigtig.

Den første times undervisning er i grupper, mens de efterfølgende fire samtaler er individuelle.
Under den første samtale er der fokus på de individuelle søvnvanskeligheder. Hvad kan man gøre for at afhjælpe dem? Hvad har patienten gjort efter undervisningen, og har det haft effekt?
Under første samtale bliver patienterne bedt om at føre søvndagbog og i den registrere deres søvnvaner: Hvornår går du i seng? Hvornår står de op? Hvornår er du vågen om natten – og hvor længe? Er der sket noget særligt i løbet af dagen, der kan forklare problemer med søvnen?
Efter to uger med registrering i søvndagbogen får patienten en kædedyne til afprøvning. Den har de i en måned, og midt i forløbet bliver det vurderet, om den virker eller ej.