Artikel

”Vi kan forebygge og undgå de fleste tryksår…”

Sårsygeplejerske sætter fokus på forebyggelse:

”Vi kan forebygge og undgå de fleste tryksår…”

”Tryksår opstår ofte hos patienter, der i forvejen er sårbare og har andre problematikker at kæmpe med. Det kan give dem årelange problemer og smerter, men bruger vi vores sygeplejefaglighed til den rette risikovurdering og de rette forebyggende sygeplejehandlinger, så kan langt de fleste tryksår forebygges,” konstaterer Camilla L. M. Sørensen, der er sårsygeplejerske på Aalborg Universitetshospital. Her rådgiver hun kolleger omkring sår, tryksår og forebyggelse på tværs af afdelinger i det nordjyske.

Den ene dag drager Camilla til Hobro med sårkufferten i bilen for at rådgive kolleger omkring nogle konkrete sager, hvor patienter har fået sår eller tryksår. Det gør hun helt ude ved patienten og sammen med kollegerne med en bedsite- læring. Dagen efter har en afdeling i Aalborg inviteret hende med til et personalemøde, fordi de gerne vil vide mere om, hvordan de i en travl hverdag kan spotte sårbare patienter, der nemt kan udvikle tryksår. Camilla glæder sig til begge dage. For de giver hende mulighed for at sætte fokus på det, der er en vigtig del af hendes job, nemlig nedbringelse af tryksår, fordi det er smertefuldt for patienterne, kan give langvarige problemer og koste samfundet dyrt: ”Hvis vi er opmærksomme, har den rigtige viden og er på forkant, kan vi forebygge og undgå 95% af tryksårene. Det kræver, at vi bringer vores faglighed i spil, når vi vurderer den patient, der kommer ind på afdelingen. Har patienten nedsat følesans, så han eller hun ikke selv kan mærke det, når problemet opstår? Er det en patient med nedsat mobilitet, der ikke selv kan flytte sig rundt eller en patient med en skrøbelig hud, der nemmere kan få tryksår?” nævner hun som eksempler og tilføjer: “Vi handler ofte på det, vi kan se og mindre på det, der ikke kan ses, men som faktisk kan forebygges.”

”Hvis vi er opmærksomme, har den rigtige viden og er på forkant, kan vi forebygge og undgå 95% af tryksårene.”

Blind vinkel og negativ spiral

For den nordjyske sårsygeplejerske på fuld tid er det ærgerligt, at problematikken med tryksår indimellem kan være en blind vinkel på afdelingerne. For med tryksår følger der både en smertefuld og dyr, negativ spiral: “Når det gælder både lette og dybe tryksår, så er det tricky ved dem, at de kan se overfladiske ud, men faktisk opstår i dybden og først over tid bryder rigtigt igennem. Det lille røde mærke på en hæl kan nogle uger senere være blevet til et dybt problem. Det fører kun til yderligere gener for patienten og ret dyre omkostninger for samfundet med sig,” lyder det fra Camilla L. M. Sørensen, der fortsætter: “Hvis en patient bliver sendt hjem med et dybt tryksår, så skal vedkommende måske dagligt eller flere gange ugentligt have besøg af en sygeplejerske. Hertil kommer omkostningerne til hjælpemidler eller måske endda forlænget indlæggelse, sårbehandling eller sågar operation, hvis det bliver nødvendigt. Der følger måske langvarige antibiotika-behandlinger og risiko for sepsis med. Alle kan være i risiko for at få tryksår. For problemet rammer ikke kun de svage og sårbare patienter, men kan også ramme arbejdsdygtige patienter i forbindelse med et alvorligt sygdomsforløb, hvortil der så kan komme tabt arbejdsfortjeneste, hvis de i længere tid er uarbejdsdygtige på grund af deres tryksår. Det er et forsigtigt bud, at det har kostet 400.000 kroner, før sådan et dybt tryksår er helet helt op. Så selvfølgelig giver det rigtig god mening for alle parter, at vi i højere grad forebygger tryksår.”

Hands on: Fra observationer til sygeplejehandlinger

Efter en projektperiode med positive resultater og tilbagemeldinger fra kollegerne er Camillas stilling som sårsygeplejerske nu gjort permanent. Det giver hende mulighed for at komme langt ud med den rådgivning og læring, der løfter vidensniveauet omkring tryksår og forebyggelse – og som bringer antallet af tryksår ned: “Det er egentlig ret nemt at spotte patienter, der er i fare for at få tryksår. Det tager jeg ud og lærer kollegerne – og så sætter vi de rette sygeplejehandlinger på. På den måde gør vi med få og enkle midler forebyggelsen til en naturlig del af personalets procedurer, fordi de lærer at bruge deres observationer på den rigtige måde. Hvornår kan de med et glidestykke i sengen, de rette puder eller en trykaflastende madras være på forkant i forhold til, at deres patient udvikler tryksår?”
“Jeg kan godt lide at komme ud til kollegerne og dele erfaring, evidens, viden om produkter og løsninger med dem, og jeg tager refleksionen sammen med dem om deres egne oplevelser, erfaringer og konkrete sager. Det tilbud bliver der taget enormt godt imod ude på afdelingerne, fordi de med kort varsel kan tilkalde en ekspert, der går med dem helt ud til patienterne eller stiller op med en undervisning, der ikke kun består af mange slides, men som også er meget hands on,” slutter Camilla, inden dagen fortsætter sammen med kollegaerne, der skal modtage undervisning i, hvordan de nemt kan spotte og forebygge tryksår med de rette sygeplejehandlinger.