artikel

Sanserne styrer
vores liv

 

Sanserne styrer vores liv

Sanserne er en vigtige med- og modspiller i vores hverdag og trivsel.
Det er sanserne, der er med til at styre vores adfærd og handlinger.
Men nogle gange er det os, der skal hjælpe med at styre sanserne.

 

Sanserne spiller mere ind på vores liv end man ofte er bevidst om. Sanseapparatet er individuelt hos os mennesker. Vi sanser alle, bare ikke på samme måde. Vi har faktisk hver vores ”sanse-profil”, ligesom vi har hver vores personlighedsprofil. Men fælles er, at vi alle er styret af hvordan vi oplever, opfatter og er i verden omkring os.

Sanserne er med i alt

Vi har altid sanserne med i alt hvad vi gør. Måden vi sanser på er med til at beslutte, om vi vælger en stille vandreferie i de norske fjelde eller en partyferie på solkysten.

Sanserne er ogå med til at vælge vores menu; er vi til kraftigt kryd-ret mexicansk mad til aften eller et mere neutralt og knapt så krydret måltid og ved et besøg i fx. en forlystelsespark er det særligt tydeligt hvilke stimuli, man enten søger eller undgår. Ikke alle mennesker kaster sig ud i de vildeste rutsjebaner og tager den ene tur efter den an-den, uden at kunne få nok.

 

Vi er afhængige af sanserne

Vi er dybt afhængige af vores sanser. Sanseapparatet giver os vigtig information fra omgivelserne og

fra vores egen krop, så vi hele tiden formår at indrette vores adfærd og handlinger til den verden, vi møder. Når vi f.eks. skal gå ned ad en bakke, op ad en trappe, cykle en tur eller gå uden om andre mennesker vi møder, er vi afhængige af, at vores sanser hele tiden fornemmer, hvor vores egen krops position er, i forhold til bakken, trappen, cyklen eller hvem og hvad vi møder, hvor hårdt vi skal sætte foden ned, hvor den skal placeres, hvordan vi styrer cyklen, hvor hårdt vi træder i pedalerne, hvordan vi holder balancen imens og måske endda også samtidig er i stand til at tænke på andre ting.

“Hjernen arbejder hele tiden på højtryk med at integrere sanseinput fra vores egen krop og fra omgivelserne.”

 

Er du i højt eller lavt gear?

Alle sanseindtryk bliver bearbejdet i hjernen og ud kommer en hensigtsmæssig respons på de stimuli, vi får. Denne proces kaldes sanseintegration. Altså at vi modtager input, registrerer og omdanner disse input til et passende output.

For at dette passende output svarer til en hensigtsmæssig adfærd, skal vi have et passende vågenheds-niveau mentalt. Dvs. at hjernen skal køre i et passende ”gear”, hverken for højt eller for lavt. Man kalder det for hjernes arousal-niveau eller hjernens vågenhedsgrad. For at opretholde et passende arousal-niveau, søger man enten selv stimuli – eller modtager målrettede stimuli i forbindelse med det, man kalder sanseintegrationsbehandling eller ved sansestimulering.

 

Regulering af sansestimuli

Da vi alle er født med en trang til at udforske verden omkring os, udsætter vi løbende os selv for en varieret mængde stimuli.

Hvis hjernen ikke er god til at bearbejde og integrere disse indtryk, bliver det svært at styre vores adfærd. Så hvis der – af forskellige årsager – er uorden i vores sanseapparat, kan bearbejdningen af sanseindtrykkene ikke foregå optimalt.

Derfor kan man have behov for at reducere eller øge visse former for stimuli i specifikke situationer. Fx. vil man generelt ved sengetid reducere støjende sanseindtryk og måske ved en løbetur sørge for, at have hårdtpumpende yndlingsmusik i ørerne, så rytmen animerer til tempo og høj energi.

 

“En løbetur sørger for, at have hårdtpumpende yndlingsmusik i ørerne, så rytmen animerer til tempo og høj energi.”

Vi søger selv stimuli

Hos børn kan man ofte tydeligt i en klasse eller en institution se, at visse børn fint fungerer i larm, støj og aktivitet, sagtens kan trives og koncentrere sig i et miljø fyldt med sanseindtryk fra andre børn, lys, lyd og bevægelse, mens andre børn foretrækker roligere omgivelser, få indtryk ad gangen af både auditiv og visuel karakter og måske endda helt trækker sig lidt, for at kunne koncentrere sig og undgå overstimulering. Ikke sjældent ses også børn, som affinder sig med de mange sanseindtryk og ikke trækker sig på trods af overstimulering. Ofte bliver deres adfærd påvirket, når de går på kompromis med deres sanseprofil. Påvirkningen hober sig op, de agerer stressede og måske endda udadreagerende, for så helt at ”kollapse”, når de kommer hjem efter en hård og voldsom dag fyldt med sanseindtryk, der ikke har været mulighed for at håndtere eller bearbejde.

 

Påvirkning af søvnen

En sådan påvirkning og effekt går ofte ud over søvnen. Både fordi det kan være svært at ”geare” ned, falde i søvn og opnå en ordentlig kvalitetssøvn. Og starter man en ny dag uden at være veludhvilet, men i stedet blot fortsætter den onde spiral, kan det være svært at opnå god trivsel og et godt skoleliv/studieliv/arbejdsliv og være velfungerende med overskud i en almindelig dagligdag.

 

Skolestart påvirker

Sanseforstyrrelser kan være ret udbredte blandt børn i indskolingsalderen. Det kan ofte være på dette tidspunkt, at man bliver opmærksom på, at barnet måske har særlige behov ift indlæring og koncentration. Alle kender til børn, som er mere urolige end andre, børn som måske har vanskeligt ved at sidde stille på en stol, børn som er mere snakkende, mere voldsomme og let bliver distraherede. Når det er svært at bearbejde sanseindtryk, kan være svært for børn at skabe og fastholde gode relationer til andre børn, hvis nogle af udfordringerne er, at de kan have svært ved at fornemme sanseindtryk og fx ikke kan skelne mellem en tilfældig berøring og et skub.

 

“Når det er svært at bearbejde sanseindtryk, kan være svært for børn at skabe og fastholde gode relationer til andre børn”

Hjælp ved sanseforstyrrelser

Sanseforstyrrelser kan afhjælpes på forskellig vis, bl.a. med sansestimulerende hjælpemidler i daglig-dagen, i skolen, SFO eller i pauser i dagens løb.

Det er fx muligt med en kædevest at give barnet de stimuli til sanserne, og dermed den kropsfornemmelse, som barnet ellers skulle være fysisk aktiv, for at opnå. Kædevesten kan bruges under tøjet og i den aktivitet eller situation, som giver barnet udfordringer. Kæderne i vesten eller stimuli fra tyngdetæppet Sens-Aid, giver krop-pens nære sanser de berøringsstimuli, som øger fornemmelsen for egen krop, som barnet har behov for, for at kunne have den optimale adfærd og trivsel.

 

Indret med fokus på sanserne

Viden omkring vores sanser anvendes på mange måder i vores dagligdag. I supermarkeder og i butikker er vi udsat for sansepåvirkning, sansebombardement og sansestyring. Både indretning, dufte, varers placering og rækkefølge er ikke tilfældig. Vi bliver ledt ubevidst, hvis vi ikke er opmærksomme på det.

I vores hjem vælger vi også sansepåvirkning, – belysning og farver vælges ikke blot ud fra praktiske årsager, men også ud fra hvilken stemning, vi ønsker at skabe. Det er sansepåvirkning på alle måder og dermed påvirkes vores tilstand, både mentalt og motorisk.

“Det er sansepåvirkning på alle måder og dermed påvirkes vores tilstand, både mentalt og motorisk.”

Mindre medicinforbrug

I sundhedsvæsenet anvender man sansestimulering til fx. at reducere medicinforbrug, til at reducere bru-gen af tvang i psykiatrien, til at lindre smerter, skabe tryghed i ambulancer, til at nedbringe konflikter, til at afkorte behandlingstider og til at skabe sikre og trygge fødsler.

I skoler, institutioner, på handica-pområdet og på ældre-/demens-området indrettes deciderede sanserum, hvor man med tilrettelagte sanseprogrammer målrettet kan stimulere de ”sultne” sanser og dermed øge balance, trivsel og livskvalitet.

Større arbejdspladser indretter stillekontorer, loungeområder og lign., hvor stimuli udefra reduceres og hvor ”rum i rummene” skaber bedre vilkår for at optimere indsats, koncentration og trivsel.

 

Sansemiljøer

Det er derfor ikke uden betydning, at man på skoler og i institutioner tænker miljøer ind, som kan stimulere sanserne på forskellig vis, så man tilgodeser både dem som skal ”vækkes” og dem, som skal ”dæmpes” ift. arousal-niveau. Dette gælder i øvrigt ikke kun på børneområdet, men generelt i vores samfund.

På skole- og uddannelsesområdet ser vi ofte mindre miljøer, hvor man med inventar, møbler, farver og former adfærdsregulerer til en roligere hverdag, som for de fleste bidrager til mindre træthed og øget mulighed for koncentration og overskud. Med fx store, bløde og indbydende Yogibo Bean Bags, farver, lys og lyd ”inviteres” eleverne til ”loungsstemning”, lav tale og roligt samvær, fremfor hektisk råben og løben på gangene. De store Yogibo Bean Bags skaber både indbydende og funktionelle miljøer, samtidig med at de giver kropslige stimuli, afgrænsning og tryghed, omslutning og behageligt velvære.

Download Z-magasinet og bliv klog på:

  • Styrer dine sanser dit liv?
  • Hvor stor en rolle spiller søvn?
  • Hvordan kan børns indlæring styrkes?
  • Hvad siger forskningen om hjernens udvikling og søvn?
  • Hvordan bruger jeg mine 7 sanser?
  • Hvilke hjælpemidler kan gøre den største forskel? 

Og meget mere…

  

Se alle produkter til børn og unge

Case: Bedre læring i gymnasiet

Professio­nelle produkter
– nu også til private

Vi har et stærkt produktprogram af sansestimulerende og trykaflastende hjælpemidler til hele sundhedssektoren.

Læs mere om vores produktprogram >